du er velkommen i dit eget hus - men ikke under salget

27. maj 2016 af brian hensrik

du er velkommen i dit eget hus - men ikke under salget

De fleste oplever det tre, fire eller flere gange i deres liv: at sælge det hus eller den lejlighed, der i en periode har været den trygge ramme om hverdagen. Den bolig, som man forbinder med mange gode minder, og som nu skal befolkes af helt fremmede mennesker. Det er som oftest en mærkelig følelse, samtidig med at man jo hellere end gerne vil sælge boligen til den fastsatte pris.
 


Men selv om det kan være vemodigt at skille sig af med den bolig, man måske har levet i i mange år, så er det alligevel værd at huske nogle af de tips, som din ejendomsmægler giver dig for at fremme salget.


Giv køberen fred
Først og fremmest: Glem tanken om at være hjemme, når der er fremvisning. De potentielle købere skal have fred og ro til selv at stifte bekendtskab med husets kvaliteter og eventuelle udfordringer. Og hvis de har spørgsmål, kan de spørge ejendomsmægleren.

Inden du forlader boligen og overlader den til ejendomsmæglerens fremvisning, skal du sørge for, at:

• Der er luftet godt ud
• Gardiner og persienner er trukket fra og hænger pænt.
• Der er en hyggelig atmosfære med tændt lys rundt omkring.
• Håndklæder på badeværelset hænger pænt, toiletbrættet er slået ned og badeforhæng er trukket fra.
• Opvask er ryddet af vejen.
• Karklud, opvaskemiddel og opvaskebørste er ude af syne.
• udbrændte el-pærer er udskiftet.
• Haven og andet udendørsareal er ryddet og præsentabelt. F.eks. at græsset er slået, haveredskaber er sat væk og haveslangen rullet op-
• Havemøbler står pænt, og en eventuel parasol er slået op.
• Bil og trailer ikke er parkeret i indkørslen/ carporten eller foran huset.
• Cykler foran boligen er fjernet.
• Opgangen fremstår ryddet, hvis muligt.

Der er også mange andre faktorer, som virker salgsfremmende. Snak med os om dem, og husk, at det ikke kun er for sælger, at en hushandel er behæftet med følelser. Når vi fremviser huse, kommer det tydeligt frem, at købernes valg påvirkes af den stemning, som boligen sætter dem i. Sælger kan gøre sit til, at køberen får lettere ved at komme i en god stemning.

Vi følger salget tæt
En af de ting, vi også lægger vægt på, er, at den samme medarbejder så vidt som overhovedet muligt følger sagen fra start til slut. På den måde får vi det bedste kendskab til boligen og dens kvaliteter og kan derfor også bedre svare kvalificeret på køberens mange spørgsmål.

Køb og salg af bolig er en af de største enkeltstående økonomiske dispositioner, vi foretager i vores liv. Derfor er det også vigtigt at lægge en god plan for, hvordan boligen præsenterer sig bedst. Det kan være svært, at se sin bolig med en købers øjne. Så spørg din ejendomsmægler om gode råd, da I har en fælles interesse i, at boligen fremtræder bedst muligt i en salgssituation.