logo
image 01
image 02
image 03
Bifaldet 19, 3. tv, 4000 Roskilde
LYS OG RUMMELIG LEJLIGHED I MUSICON MED ELEVATOR OG 35 KVM ALTAN

Med bopæl centralt i den levende og mangfoldige Musicon-bydel i Roskilde er det svært at forudsige, hvad hverdagen bringer af nye oplevelser. Området er kendt for sin særlige atmosfære og sit brede udbud af kultur, musik, kreative events og hyggelige markeder, som tilsammen skaber et unikt og dynamisk nærmiljø. Her bor mennesker i alle aldre side om side i et spændende byområde med grønne, rekreative opholdsarealer og bilfrie zoner. Samtidig er alle hverdagens nødvendigheder lige ved hånden – indkøb, offentlig transport, skole, daginstitutioner, svømmehal og Roskilde Station kan nås inden for ca. et kvarters gang.

Ejendommen stod færdig i 2019 og fremstår markant og arkitektonisk iøjnefaldende med sin rå facade og asymmetriske udtryk, som falder naturligt ind i Musicons kreative rammer. En særlig kvalitet ved ejendommen er, at der er elevator direkte ind i lejligheden, hvilket giver en både komfortabel og privat adgang.

Lejligheden rummer 135 veldisponerede kvadratmeter. Indenfor bydes I velkommen i en rummelig entré, der giver adgang til et stort værelse med eget badeværelse med dobbeltbruser samt et disponibelt rum, som fungerer oplagt som walk-in-closet eller opbevaring. I den modsatte ende af boligen findes endnu et badeværelse samt et yderligere værelse, hvilket skaber en god opdeling mellem private og fælles zoner.

Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne stue- og køkken-alrum, hvor store vinduespartier sikrer et flot lysindfald og en behagelig rumfornemmelse. Herfra er der direkte udgang til en rummelig altan som både vender mod syd og vest. Lejligheden rummer desuden endnu et værelse med adgang til en mindre, sydvendt altan.

Alt i alt får I her en moderne og rummelig lejlighed med gennemtænkt planløsning, markante arkitektoniske rammer og en beliggenhed, der kombinerer kreativt byliv med hverdagens bekvemmeligheder.

Økonomi
Pris
6.350.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
6.020 kr.
Casper Vesterdal Møller
Associeret Partner, Ejendomsmægler, MDE