logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed

Birkealle 5, 4581 Rørvig

RENOVERINGSMULIGHED PÅ SKØN GRUND I VÆNGERNE

På den stemningsfulde Birkealle i det eftertragtede sommerhusområde Vængerne udbydes nu en ejendom med masser af muligheder for den køber, der drømmer om at skabe sit eget fristed tæt på skov, strand og Rørvigs hyggelige liv. Allerede vejen og områdets rolige, grønne karakter sætter en helt særlig ramme om stedet, hvor gamle træer og frodig beplantning giver grunden en privat og indbydende atmosfære. Her er der plads til at tænke kreativt og lade drømmen om det personlige sommerhus få form.

Det eksisterende fritidshus er opført i 1960 og rummer 67 m² med entré/gang, et par værelser, køkken og badeværelse. Huset fremstår som et mindre, ældre sommerhus med behov for en gennemgribende renovering, og køber skal påregne, at stort set hele bygningen skal have en omfattende omgang. Ejendommen henvender sig derfor til den handy køber, projektmageren eller familien, som ønsker at sætte sit helt eget præg på rammerne. Alternativt kan man undersøge mulighederne for at bygge nyt og skabe en moderne fritidsbolig, der passer til netop egne ønsker og behov. Sælger sælger ejendommen uden tilstandsrapport & grunden kan med tilladelse samlet bebygges med op til 15%. Grunden er på hele 2.077 m².

Beliggenheden er et af stedets helt store aktiver. Fra Vængerne er der kort afstand til den smukke Sandflugtsplantage, og stranden nås på godt ti minutters gang ad stier gennem træerne. Det er let at forestille sig morgenture til vandet, lange sommerdage ved kysten og rolige aftener i den grønne have. Rørvig Havn ligger desuden cirka 2,5 kilometer fra ejendommen og byder på et levende havnemiljø, hyggelige spisesteder, is, specialforretninger og masser af feriestemning. En sjælden mulighed for at erhverve en stor, lækker grund i et pragtfuldt skovområde og skabe et sommersted med nærvær, natur og kystliv lige uden for døren.

Økonomi
Pris
2.800.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.490 kr.
Rasmus Svendsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE