






Dronning Sofies Vej 99, 4000 Roskilde
ATTRAKTIV BELIGGENHED OG SPÆNDENDE MULIGHEDER I DRONNINGEKVARTERET
Ejendommen er beliggende i det populære Konge- og Dronningekvarter og byder på en dejlig grund på 735 m² med en eksisterende étplansvilla fra 1954. Her er det i høj grad beliggenheden og mulighederne, der er i fokus. Ejendommen giver den kommende ejer frihed til at tænke stort, hvad enten ønsket er en modernisering af de eksisterende rammer eller at undersøge mulighederne for at skabe noget helt nyt.
Beliggenheden er bestemt værd at fremhæve. Her bor I i et skønt kvarter med hyggelige villaveje og kort afstand til både byliv og naturskønne omgivelser. På blot omkring syv minutter på cykel når I Roskilde Station, og inden for tilsvarende afstand finder I både Roskilde Havn og byens grønne parker. Her får I således en kombination af rolige omgivelser og nærhed til byens mange tilbud.
Villaen rummer 84 m² bolig med en overskuelig indretning. Indenfor bydes I velkommen i en entré, hvorfra der er adgang til boligens forskellige rum. Den rummelige stue har et dejligt lysindfald og plads til både sofa- og spiseafdeling, mens køkkenet ligger separat. Derudover byder boligen på et værelse, et kammer og et badeværelse. I direkte forbindelse med stuen findes en stor udestue på 29 m², som skaber en fin overgang mellem boligen og haven. Ejendommen har desuden en mindre kælder med god loftshøjde, flere anvendelsesmuligheder og naturligvis opbevaringsplads.
Udenfor venter en dejlig grund på 735 m² med en sydvestvendt græsplæne, grøn beplantning og god plads til udelivet. Grunden giver spændende muligheder for at skabe et skønt havemiljø og indrette udearealerne efter egne ønsker. Hertil kommer en mindre kælder med disponible rum samt garage og udhus.
En oplagt mulighed for jer, der ønsker at sætte jeres eget præg og skabe fremtidens hjem i et af Roskildes hyggelige og eftertragtede villakvarterer.

