logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus - Søndag 26. juli 10.00 - 10.20

Gevninge Bakkedrag 3, Gevninge, 4000 Roskilde

INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED ENERGIVENLIGE FORBEDRINGER OG SKØN UDEPLADS

Her får I en indflytningsklar og løbende moderniseret villa på 126 m², hvor klassisk charme møder moderne komfort og gennemtænkte løsninger. Boligen fremstår særdeles velholdt med en funktionel planløsning og en fredelig beliggenhed på en blind vej – tæt på både skole, indkøb og hverdagens øvrige faciliteter.

Indenfor bydes I velkommen i en lys entré med adgang til badeværelse, børneværelse, praktisk bryggers og videre ind til hjemmets naturlige samlingspunkt. Det rummelige køkkenalrum imponerer med loft til kip, som skaber en fantastisk rumfornemmelse og et skønt lysindfald. Sammen med gulvvarmen og det stilrene HTH-køkken fra 2022 danner rummet de perfekte rammer om både hverdagen og hyggelige stunder med familie og venner. Herfra er der direkte forbindelse til både forældresoveværelset og den lyse stue, som for enden byder på et disponibelt rum, der oplagt kan anvendes som hjemmekontor, hobbyrum eller ekstra opholdsrum.

Boligen er løbende opdateret siden 2021 med fokus på komfort, energivenlige løsninger og minimal vedligeholdelse. Taget blev udskiftet i 2014, loftet er efterisoleret, der er installeret Genvex-anlæg og luft-til-vand varmepumpe, og i 2024/2025 er boligen opgraderet med vedligeholdelsesfrie KBK-vinduer og -døre. Her kan I derfor flytte direkte ind og nyde et hjem, hvor de store investeringer allerede er foretaget.

Udendørs venter en hyggelig have og en stor, hævet terrasse, som skaber de perfekte rammer om udelivet. Indkørslen har plads til to biler, og den todelte garage giver stor fleksibilitet med hjemmekontor i den ene ende og god opbevaringsplads i den anden. Derudover er der installeret ladestander til elbil.

Beliggenheden fuldender helhedsindtrykket. På en rolig, lukket vej får I trygge omgivelser med kort afstand til Trællerup Skole, Rema 1000 og Gevninges øvrige faciliteter. Her får I en velholdt og moderniseret villa, hvor komfort, funktionalitet og beliggenhed går op i en højere enhed.

Økonomi
Pris
3.800.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.616 kr.
Julie Rantzau
Ejendomsmægler, MDE