logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed
Åbent hus - Søndag 15. november 13.10 - 13.30

Jernbanegade 29, 2., 4000 Roskilde

MODERNISERET BYLEJLIGHED MED 3 SOVEVÆRELSER OG HYGGELIG FÆLLESHAVE I CENTRUM

På Jernbanegade 29, 2. sal finder I denne skønne taglejlighed på 120 m², beliggende øverst i en charmerende ejendom fra 1901. Her mødes den gamle ejendoms sjæl med moderne komfort, flotte Dinesen-gulve og synlige bjælker, som tilsammen giver boligen en helt særlig atmosfære.

Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken-alrum, hvor stue og spiseafdeling ligger i åben forbindelse med køkkenet. De karakteristiske vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald og bidrager til den indbydende atmosfære. Her er god plads til såvel hverdagens hyggelige stunder som middage med familie og venner.

Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med god bord- og skabsplads, og som en ekstra praktisk detalje får I et viktualierum lige ved køkkenet med plads til opbevaring.

Boligen byder desuden på tre regulære soveværelser, der giver gode indretningsmuligheder til både børnefamilien, parret med behov for hjemmekontor eller dem, der ønsker ekstra plads. Hertil kommer et imponerende stort badeværelse med gulvvarme og god plads til hverdagens rutiner.

Ejendommen gemmer på endnu en særlig kvalitet. Bag den gamle murstensfacade venter en privat og grøn fælles baggård med tre naturlige opholdszoner. Her kan I nyde solen, samles omkring havebordet eller finde en rolig krog, mens bylivet fortsætter på den anden side af ejendommen. Derudover får I et stort kælderrum samt adgang til fælles vaskekælder og tørrerum.

Beliggenheden er noget helt særligt. Fra lejligheden har I et smukt kig ned gennem Kornerups Vænge med de gamle, karakterfulde ejendomme, der understreger områdets historiske charme. Samtidig bor I midt i Roskilde med gågader, caféer, specialbutikker, stationen og byens mange tilbud inden for kort gåafstand.

En sjældent charmerende taglejlighed, hvor historiske detaljer, moderne boligkomfort og en central beliggenhed går hånd i hånd.

Økonomi
Pris
5.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.925 kr.
Julie Rantzau
Ejendomsmægler, MDE