logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed
Åbent hus - Søndag 4. oktober 11.00 - 11.20

Ledagervej 25A, 4000 Roskilde

STILRENT RÆKKEHUS I ÉT PLAN MED SKØN TERRASSE

Her får I et indbydende og overskueligt hjem, hvor en god beliggenhed kombineres med en moderne bolig, der er lige til at flytte ind i. 

Beliggenheden giver en nem hverdag med både indkøbsmuligheder og busforbindelser få hundrede meter fra boligen. Samtidig kan Roskilde Station nås på omkring syv minutter på cykel, så både bymidten og forbindelserne videre mod København er inden for bekvem rækkevidde.

Indvendigt er boligen i nyere tid væsentligt moderniseret og fremstår i dag lys, stilren og indbydende. Fra entréen træder I videre ind i boligens naturlige samlingspunkt, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Det moderne køkken er udført i et enkelt udtryk med god bord- og skabsplads, mens stuen giver plads til både spisebord og sofaarrangement. De lyse materialer og det fine lysindfald skaber tilsammen en behagelig atmosfære.

Boligen rummer desuden et regulært soveværelse samt et pænt og moderne badeværelse med plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Alt sammen samlet i ét plan og på få, men særdeles godt udnyttede kvadratmeter.

Fra stuen er der direkte udgang til den store, solrige terrasse, som bliver en naturlig forlængelse af opholdsrummet i sommerhalvåret. Her er rigtig god plads til både spisebord, loungemøbler og grill, og afskærmningen omkring terrassen skaber et privat uderum. Hertil kommer eget skur og kælderrum med praktisk plads til opbevaring.

En oplagt bolig til jer, der søger noget indflytningsklar og overskuelig bolig, med eget uderum, en moderne indretning og kort afstand til Roskildes mange muligheder.

Økonomi
Pris
2.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.217 kr.
Casper Vesterdal Møller
Associeret Partner, Ejendomsmægler, MDE