logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed

Møllehusvej 68, 4000 Roskilde

GENNEMRENOVERET VILLA NÆR CENTRUM

På en attraktiv beliggenhed i udkanten af Roskilde centrum finder du denne indbydende og gennemrenoverede villa på 150 m² fra 1934, hvor klassisk charme møder moderne komfort. Her bor du i gåafstand til midtbyen, men samtidig med en rolig og privat ramme, der gør hjemmet ideelt for familien, der ønsker både nærhed til byliv og plads omkring sig.

Boligen er renoveret fra kælder til tag i de seneste år, og det mærkes tydeligt i både materialevalg og helhedsindtryk med bl.a. ventilationsanlæg og centralstøvsuger. I entréen er der trappe til både over- og underetage, og herfra åbner hjemmet sig med et stort værelse, et lækkert badeværelse samt et lyst og rummeligt køkkenalrum, der er husets naturlige samlingspunkt. De flere døre ud til den flotte træterrasse og det overdækkede område skaber en skøn sammenhæng mellem inde- og udeliv, mens den tilhørende opholdsstue giver plads til afslapning og hygge i hverdagen.

På førstesalen er der tænkt på både børn og forældre. Her venter et godt børneværelse samt en fin forældreafdeling med garderobeplads og eget badeværelse, hvilket giver en behagelig og funktionel planløsning.

Kælderen er ligeledes i flot stand og byder ligesom stueplanet på gulvvarme i det meste, fyrrum, to depotrum samt et kontor/gæsterum og endnu et bad, så etagen fremstår både anvendelig og fleksibel.

Udenfor får du et godt parkeringsområde, to overdækkede terrasser og dejlige opholdsarealer, hvor der er plads til både samvær og ro. Poolen kan nemt fjernes af sælger, hvis køber ikke ønsker den. Alt i alt en velindrettet og indflytningsklar villa med masser af atmosfære, høj komfort og en særdeles eftertragtet beliggenhed tæt på Roskildes byliv.

Økonomi
Pris
8.200.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.720 kr.
Rasmus Svendsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE