logo
image 01
image 02
image 03
Oldvejsparken 16, Gevninge, 4000 Roskilde
LYS, MODERNISERET OG INDFLYTNINGSKLAR BOLIG I ROLIGE OG NATURSKØNNE OMGIVELSER

Gevninge er et attraktivt og naturskønt område for jer, der ønsker at bo tæt på grønne omgivelser, samtidig med at hverdagens gøremål er let tilgængelige. I får en rolig beliggenhed i et fredeligt kvarter, hvor der er god plads omkring jer og mulighed for at nyde omgivelserne. Samtidig har I busforbindelser, indkøb, bager, skole, daginstitution og sportsfaciliteter inden for kort afstand. Motorvejen nås nemt, og køreturen til Roskilde centrum tager blot cirka et kvarter.

Ejendommen er opført i 1974 og ligger på en overskuelig grund på 190 m². Indenfor byder boligen på lyse og indbydende rammer samt en veludnyttet planløsning på 70 m², der får boligen til at fremstå både rummelig og funktionel. I perioden 2024–2025 er boligen gennemgribende renoveret med nyere gulve, vægge og lofter med spots, et moderne badeværelse samt vandbåren gulvvarme i hele huset. Badeværelset er desuden indrettet med plads til både vaskemaskine og tørretumbler, og alle vinduer er udskiftet i 2008. Taget er desuden eftergået og malet inden for de seneste år, hvilket bidrager til et velholdt helhedsindtryk.

Boligens naturlige samlingspunkt er den store, lyse stue, hvor I nemt kan indrette både spiseafdeling og opholdszone. Fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte have, som skaber en naturlig overgang mellem inde- og udeliv. Køkkenet fremstår moderniseret i tidløse farver og materialer og byder på god bordplads, der giver optimale rammer for madlavningen.

Udenfor venter en nem og velanlagt grund med terrasser både i for- og baghaven, som indbyder til afslappende stunder og måltider under åben himmel. Som en ekstra bonus får I både carport og redskabsskur, der sikrer gode parkerings- og opbevaringsmuligheder.

Økonomi
Pris
2.595.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.184 kr.
Julie Rantzau
Ejendomsmægler, MDE