Sandrækkerne 24, Vindinge, 4000 Roskilde
I det attraktive og familievenlige Vindinge finder I dette moderne og velindrettede rækkehus med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og naturskønne områder.
Boligen byder på en flot entré med stor loftshøjde og et flot lysindfald. Herfra åbner hjemmet sig mod køkkenet og spiseområdet, hvorfra der er direkte udgang til en terrasse. Stueetagen rummer desuden en god opholdsstue, et værelse og et gæstetoilet.
På førstesalen findes en rummelig repos, to gode værelser samt et lyst badeværelse.
Udenfor får I nemme og overskuelige udearealer med terrasser på begge sider af boligen. Hertil kommer egen parkeringsplads samt yderligere parkering på fællesarealerne.
En moderne og funktionel bolig i rolige omgivelser med et stærkt lokalmiljø og Roskilde inden for kort rækkevidde.

