






Terrasserne 75, Himmelev, 4000 Roskilde
MODERNE RÆKKEHUS I FORSKUDTE PLAN MED UDSIGT TIL GRØNNE OMGIVELSER
På Terrasserne 75 får I en af bebyggelsens mest attraktive placeringer. Huset ligger for enden af udstykningen, hvor den sydvendte terrasse vender ud mod de grønne fællesarealer og giver en skøn fornemmelse af luft, ro og natur. Her kan I nyde solen det meste af dagen, mens stisystemerne lige uden for døren inviterer til gå- og løbeture i de naturskønne omgivelser. Samtidig bor I i eftertragtede Himmelev med kort afstand til skole, indkøb, Roskilde Fjord og Roskilde centrum.
Boligen er indrettet i forskudte plan, hvilket skaber en spændende og funktionel planløsning med en naturlig opdeling mellem opholdsrum og værelsesafdeling. I bydes velkommen i entréen, hvorfra I træder ind i det moderne køkken. Køkkenet fremstår stilrent med moderne fronter, god bordplads og et flot lysindfald, som gør det til et rart sted at samles om hverdagens måltider. Fra køkkenet er der adgang til et værelse, der er oplagt som soveværelse, kontor eller børneværelse, ligesom et praktisk bryggers med vaskefaciliteter giver ekstra funktionalitet i hverdagen.
Et halvt niveau op åbner boligen sig i den imponerende opholdsstue. Den åbne forbindelse ned mod køkkenet skaber en fantastisk rumfornemmelse og giver boligen masser af karakter. Her er god plads til både spisebord og sofaafdeling, mens de store vinduespartier inviterer dagslyset helt ind i rummet. Fra stuen er der direkte udgang til altanen, hvor udsigten over de grønne arealer virkelig kommer til sin ret – et skønt sted at nyde morgenkaffen eller de lange sommeraftener.
Underetagen fungerer som en rolig værelsesafdeling. En fordelingsgang med ekstra opbevaringsplads leder videre til et lyst og rummeligt badeværelse samt yderligere to gode værelser. Begge værelser har direkte udgang til den sydvendte terrasse og den hyggelige gårdhave, hvor de grønne omgivelser bliver en naturlig forlængelse af boligen.
Til boligen hører desuden egen carport med integreret udhus, som giver praktisk opbevaringsplads til cykler, haveredskaber og alt det, der hører hverdagen til.
Terrasserne 75 er boligen til jer, der ønsker en veldisponeret bolig med masser af lys, skønne udearealer og en beliggenhed, hvor naturen er en del af hverdagen – uden at gå på kompromis med nærheden til byens mange tilbud.

