Halmstykket 3,
4000 Roskilde

  • Sagsnr.: AK-20369
  • Boligtype: Ejerbolig / Villa
  • Beskrivelse: Villa, 1 fam.
  • Kontantpris:
  • Udbetaling: 230.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 18.699
  • Netto ekskl. ejerudg.: 16.441
  • Ejerudgift pr. md.: 4.867
  • Boligareal: 160 m²
  • Grundareal: 1155 m²
  • Antal plan: 0
  • Kælder: 0 m²
  • Værelser: 6
  • Byggeår: 2003
  • Energimærke: C
  • Liggetid: 38 dage
  • Tjek Boliglån

MODERNE 1-PLANS VILLA I ET YDERST BØRNEVENLIGT OMRÅDE

KVARTERET:
Villaen ligger i et lukket område, hvor børnene trygt kan løbe og lege på vejen. Kvarteret henvender sig især til den aktive familie, som vil glæde sig over de mange rekreative tilbud, der ligger lige uden for døren. Her er nemlig både legeplads og svævebane, mens Lynghøjsøerne lokker med badeture, og Hyrdehøj Skov byder på flotte motionsruter og en indhegning til fritløbende hunde. Samtidig er der ikke langt til Roskilde centrum, ligesom der i gåafstand findes både institutioner og skoler.

EJENDOMMEN:
I det stille område, hvor kun beboerne færdes, toner denne etplansvilla fra 2003 frem på den 1.155 kvm store grund. Husets moderne planløsning udfolder sig på i alt 160 kvm, mens carporten er på 34 kvm. Hertil kommer et udhus på 18 kvm. Èt af hjemmets oplagte samlingssteder er køkken-alrummet, hvor det kipførte loft sammen med terrassedøren sikrer et lyst og indbydende opholdsmiljø. De nydelige elementer er placeret i en U-form, der afgrænses af en charmerende halvmur for en naturlig opdeling til spisesektionen. Herfra er der adgang til stuen, der med et imponerende glasparti i gavlen synes at gå ud i ét med havens vårgrønne farvespil. Den gennemtænkte rumfordeling er som skabt til børnefamilien, hvor forældreafdelingen udmærker sig med et walk-through-closet samt et tilhørende badeværelse, der er lækkert udført med både brus og et topersoners spabad. Boligen indeholder ligeledes tre gode børneværelser, endnu et badeværelse samt et bryggers med egen indgang.

Den dejlige terrasse breder sig mod både syd og vest for optimale solforhold. De mulighedsrige udearealer danner desuden fine rammer om leg såvel som grønne fingre, for her er blandt andet en stor plæne, højbede og et væld af frugttræer og bærbuske.

En gedigen villa til hele familien i et fantastisk kvarter.

Hent dokumenter

skal du have solgt din bolig?

Anders Kastrup,
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
anders@hensrik.dk