Ådalen 21B,
4000 Roskilde

  • Sagsnr.: AK20093
  • Boligtype: Ejerbolig / Rækkehus
  • Kontantpris:
  • Udbetaling: 220.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 17.804
  • Netto ekskl. ejerudg.: 15.657
  • Ejerudgift pr. md.: 4.424
  • Beliggenhedsby: Trekroner
  • Boligareal: 136 m²
  • Grundareal: 122 m²
  • Antal plan: 2
  • Kælder: 0 m²
  • Værelser: 5
  • Byggeår: 2018
  • Energimærke: A2015
  • Liggetid: 73 dage
  • Tjek Boliglån

LÆKKERT ENDERÆKKEHUS FRA 2018 I TREKRONER

KVARTERET:
Rækkehuset ligger i et naturskønt område med stisystemer til både daginstitution, skole, indkøb og Trekroner Station, så det udmærker sig som et særligt godt sted til børnefamilien. Ejendommen har en attraktiv placering med udsigt til grønne arealer, og om sommeren går der både køer og heste på markerne. I har også flere muligheder for at dyrke motion i naturen i form af løbeture eller på mountainbike i Himmelev Skov, som kan nås på en kort cykeltur.

EJENDOMMEN:
Boligen ligger på en grund på 122 m2 og er opført i 2018, og indendøre venter der 135 m2 fordelt på to etager med en velfungerende planløsning. Der er hverken boliger foran eller bag huset, og I får derfor en uforstyrret udsigt og et fritflydende lysindfald. Der er flere moderne løsninger i hjemmet, og her kan gulvvarme i hele stueetagen og på de to badeværelser eksempelvis nævnes. I stueetagen fungerer opholdsrummet som det centrale samlingssted. Her er der et flot, tidløst Designa-vinkelkøkken med Corian-bordplade samt induktionskogeplade og pyrolyseovn fra Miele. Samtidig er der også plads til både spisebord og sofasektion, og der er udsigt til de grønne områder bag boligen gennem de sydvendte vinduespartier, hvor det ene har en terrassedør. De hvide elementer går igen i både bryggers og på de to badeværelser og skaber sammen med træ- og klinkegulvene en flot sammenhæng i hele boligen. På første etage er der tre gode værelser (mulighed for 4 værelser), som alle har store vinduespartier og et dejligt lysindfald. Udenfor er der fliseområder både foran og bag huset. Den forreste del rummer et skur med opbevaringsplads, og bag huset får I en sydvendt terrasse med læhegn på to af siderne.

En moderne og flot bolig i et børnevenligt område tæt på alt.

Hent dokumenter

skal du have solgt din bolig?

Anders Kastrup,
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
anders@hensrik.dk