Stormandshøjen 11,
4000 Roskilde

  • Sagsnr.: TN20129
  • Boligtype: Ejerbolig / Villa
  • Beskrivelse: Villa, 1 fam.
  • Kontantpris:
  • Udbetaling: 265.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 21.792
  • Netto ekskl. ejerudg.: 19.168
  • Ejerudgift pr. md.: 4.502
  • Beliggenhedsby: Trekroner
  • Boligareal: 179 m²
  • Grundareal: 825 m²
  • Antal plan: 1
  • Kælder: 0 m²
  • Værelser: 6
  • Byggeår: 2011
  • Energimærke: A2
  • Liggetid: 25 dage
  • Tjek Boliglån

LÆKKER STILREN VILLA MED OPTIMAL PLACERING

KVARTERET:
Beliggenheden i Trekroner er yderst attraktiv på grund af den blanding af eftertragtede elementer, I får her. Naturoplevelser venter lige uden for hoveddøren med kort afstand til grønne enge, græssende får og et smukt, historisk landskab og samtidig er huset fredeligt placeret ud til grønt fællesareal. Hverdagens logistik bliver tilmed intet problem for skole, pasningstilbud, sportshal og indkøb tilgås nemt via stisystemerne. Fra togstationen kommer I let mod København, og motorvejen er kun nogle få minutter væk.

EJENDOMMEN:
På stille vej i lukket udstykning finder I denne stilsikre veldisponerede etplansvilla på 179 m2, der med sine fem værelser vil danne en fantastisk ramme om den store familie. Villaen er i 2011 opført på en 825 m2 stor grund og præsenterer sig knivskarpt med sorte facader og ensidig taghældning.
Boligens hjerte er uomtvisteligt det lækre opholdsmiljø, der forener stue og køkken-alrum. Loftet er ført til kip, som giver et flot lysindfald fra det store vinduesparti med udgang til terrasse og have. HTH-køkkenet fremstår stilrent med hvide fronter, der toppes af en massiv egetræsbordplade, og her er hårde hvidevarer fra Siemens samt en køkkenø med integrerede siddepladser. Fra køkkenet er der adgang til lækkert bryggers med mørke gulvklinker, vaskefaciliteter og god skabsplads.
Fra alrummet er der adgang til en separat forældreafdeling bestående af et værelse og et badeværelse med regnbruser i brusenichen og en hvid CoreStone-bordplade med indstøbt vask. Boligens øvrige fire værelser har alle døre ud til et stort fællesrum, der giver et samlingspunkt i børneafdelingen med egen entré/hoveddør. Prikken over i'et er et nydeligt badeværelse i stil med forældrenes med mørke gulvklinker, hvidt møblement, væghængt toilet og et elegant brusehjørne i glas.
Udenfor fuldendes villaen af en nem have med græsplæne, udsigt til de nærliggende engarealer og en solrig terrasse, der i 2019 blev opdateret med et læhegn, som har sikret et privat og ugeneret udeareal. I bosætter Jer i et familievenligt kvarter med et godt naboskab, og her har I endda mulighed for at leje grundejerforeningens flotte fælleshus.

Alt i alt en moderne etplansvilla til storfamilien, der drømmer om et lækkert hjem tæt på naturen og byen.

Hent dokumenter

skal du have solgt din bolig?

Thomas Nielsen, Indehaver,
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
thomas@hensrik.dk