Søndervænget 6,
4621 Gadstrup

  • Sagsnr.: TN9127
  • Boligtype: Ejerbolig / Villa
  • Beskrivelse: Villa, 1 fam.
  • Kontantpris:
  • Udbetaling: 125.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 10.090
  • Netto ekskl. ejerudg.: 8.825
  • Ejerudgift pr. md.: 3.331
  • Beliggenhedsby: Snoldelev
  • Boligareal: 174 m²
  • Grundareal: 702 m²
  • Antal plan: 2
  • Kælder: 0 m²
  • Værelser: 6
  • Byggeår: 1984
  • Energimærke: E
  • Liggetid: 122 dage
  • Tjek Boliglån

VILLA MED 6 VÆRELSER PÅ BLIND VILLAVEJ

KVARTERET:
Ejendommen er beliggende på blind villavej i Snoldelev 1 km fra stationsbyen Gadstrup. I Gadstrup findes folkeskole som nås via skolebus, som holder for enden af vejen, en meget aktiv idrætsforening med mange tilbud, indkøbsmuligheder og adskillige daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Snoldelev er en børnerig mindre landsby 8 km syd for Roskilde med godt 600 indbyggere. Byen består primært af stille villaveje forbundet af stisystem og grønne fællesarealer og selv om de fleste tilbud findes i Gadstrup, kan børnenes første år tilbringes i den lokale integrerede daginstitution eller hos en af byens dagplejere. Til efteråret åbner Rema 1000 i byen. Der er 10 min. kørsel til Holbækmotorvejen eller sydmotorvejen ved Solrød. Så der er lige langt til både skov og strand i begge retninger og København C kan nås i bil på 30 min. Fra Gadstrup er der få minutter i tog til Roskilde og Køge.

EJENDOMMEN: På en 702 kvm. grund er denne villa beliggende, opført i 1984 med 2 plan med 174 kvm boligareal. I stueplanet er et dejligt lyst køkken i forbindelse med stort alrum/stue, som er et naturligt samlingssted med brændeovn integreret i væggen og udgang til sydvestvendt terrasse og have. Her er det nemt at forestille sig familiehygge året rundt. Køkkenet er med hvide fronter, massiv træbordplade og stor kogeø med gasblus. I stueplanet findes desuden to værelser med parketgulv, klinkebelagt entre med god plads til garderobeskabe, rummeligt bryggers med egen indgang samt et nyere badeværelse med både kar og bruseniche. I bad, bryggers og entre er der gulvvarme. 1. sal er indrettet med stort respos med adgang til toilet samt fire værelser, hvoraf de to værelser tidligere har været boligens stue. I dag bruges alrummet i stueplan også som stue. Ønskes stuen på 1. sal reetableret er det nemt realiseret, da der blot er lavet en let væg med gennemgående gulv. I alle værelser på 1. sal er der lyse trægulve som er ca. 10 år gamle. De fleste vinduer er er fra 2009 og med lavenergiglas og hele boligen er nymalet indvendigt.
Til boligen hører en carport på 27 kvm. samt aflukket have med enkelte træer og et legehus, så både forældre og børn kan rykke hurtigt ind og få en god sommer i huset.

En lys og rummelig villa i meget børnevenligt kvarter.

Hent dokumenter

skal du have solgt din bolig?

Thomas Nielsen, Indehaver,
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
thomas@hensrik.dk