Bud modtages

PRISVENLIG VILLA TÆT PÅ CENTRUM

KVARTERET:
I kan glæde jer til en rolig beliggenhed i et lukket, børnevenligt villakvarter, som på bedste vis forener hverdagens gøremål. I finder indkøb, daginstitution, og sportshal inden for halvanden kilometer, ligesom der er gåafstand til diverse erhvervsskoler. På cykel når I hurtig centrum, mens grønne områder som Roskilde Ring sætter tempoet ned med gåture i de nærliggende omgivelser. Der er heller ikke langt til den pulserende bydel, Musicon, som har fokus på kunst, kultur og kreativitet. Endelig får I nem adgang til bybus, togstationen og motorvejen.

EJENDOMMEN:
Boligen er opført i 1949 og byder på 97 kvm. bolig samt en kælder på 77 kvm. Det hele får I på en 896 kvm. stor grund, som primært er indrettet som rhododendronhave som er en slotspark værdig. En helt lukket have der eksploderer i farver om foråret og grøn hele sommeren.

Boligen er indrettet med to stuer en suite, som kan lukkes/deles med skydedøre. Den ene stue har udgang til en lille men dejlig sydvendt terrasse, Køkkenet er af ældre dato og placeret, så der er mulighed for at åbne op til den ene stue. I kan se frem til et stort værelse med skabsvæg samt yderligere to værelser samt et ældre badeværelse med kar.
Kælderen er med fyr/vaskerum/bryggers, samt flere disponible rum ud over garagen.

En ældre bolig som er oplagt til modernisering, så det passer til jeres ønsker og drømme. Haven er som nævnt helt speciel men kan sagtens omdannes til en mere traditionel løsning med græsplæne, bede osv. Rundt om huset findes flere lækroge, så der er mulighed for at sidde ude, når vejret er til det.

En prisvenlig villa, på en for mange undervurderet beliggenhed, nær centrum.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

50602981