STORT BYHUS PÅ 312 ETAGEMETER MED UDSIGT TIL BÅDE FJORDEN OG DOMKIRKEN

KVARTERET:
Den suveræne beliggenhed forener på bedste vis naturskønne områder med byens summende liv. I får nemlig 200 meter til gågaden, mens Byparken, Folkeparken og havnen er oplagte gåture i nærområdet. Tilmed finder I indkøb, skole, daginstitution, gymnasium og sportsfaciliteter indenfor kort afstand, ligesom I får let adgang til Roskilde Station og motorvej. Endelig kan I glæde jer til en fantastisk flot udsigt til Roskilde Domkirke og fjorden.

EJENDOMMEN:
Den smukke ejendom er opført i 1900 og er placeret på en 236 kvm grund midt i centrum. Boligen er moderniseret 2010-13 med respekt for æstetikken, hvilket har skabt et moderne hjem i nogle helt fantastiske rammer. Indenfor udfolder de 200 kvm sig via en veldisponeret planløsning + en underetage på 112 kvm., som giver god plads til selv en større familie.

Boligens hjerterum er de to stuer en suite og en spisestue med højt til loftet, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes af de store vinduespartier, som sikrer et fremragende lysindfald ind på de flotte gamle plankegulve.

Det skønne køkken-alrum giver mulighed for at prioritere familiens samvær på tværs af madlavning og hverdagens gøremål. Her kan I kokkerere og samtidigt deltage i snakken ved spisebordet eller nyde udsigten til fjorden. Multiform-køkkenet udtrykker en tidløs elegance med hvide elementer og byder på en Quooker samt lækre hvidevarer fra Miele og Siemens. Tilmed er der udgang til en hævet terrasse mod haven, hvorfra udsigten til både domkirke og fjorden kan nydes.

Førstesalen rummer et stort soveværelse i hele husets bredde med vinduer mod både syd og nord, der giver et dejligt lysindfald og udsigt. Heroppe findes yderligere to værelser, hvoraf det ene i dag er indrettet som påklædningsrum. Alle værelser er med plankegulve. Endelig fuldendes dette plan af et toilet samt et badeværelse med terrazzogulv med gulvvarme, Montana-elementer, bruseniche og væghængt toilet.

Underetagen er med gulvvarme, meget stor god loftshøjde der giver plads til store vinduer med godt lysindfald, så I ikke oplever dette plan som en kælder. Her findes to disponible rum, et bryggers og endnu et stort badeværelse. En fantastisk ungdomsafdeling eller plads til kontor m.m.

Udenfor kan I se frem til en nem, lukket have med aftensol, hvor det er oplagt at nyde middagen under åben himmel i helt rolige omgivelser. Denne smukke ejendom ligger højt hævet, hvilket giver en fantastisk udsigt og masser af lys. Beliggenheden giver jer det bedste fra flere verdener, med fjord og grønne omgivelser til den side og byens tilbud på den anden. En virkelig unik ejendom i fantastisk stand.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981