RUMMELIG VILLA TIL FAMILIEN I STORE VALBY

I Store Valby findes denne rummelige villa på 170 kvadratmeter foruden 105 bonuskvadratmeter i den højloftede kælder.
Denne store villa med plads til børnefamilien kan nu blive jeres for en rigtig god pris. Murstenshuset med tegltag har i flere år været udlejet, så her er tale om en ejendom fra 1878, der trænger til en kærlig hånd. Til gengæld har I alletiders chance for at sætte jeres eget præg på indretning, materialevalg og finish. Det er desuden værd at nævne, at der er solceller på taget, samt installeret varmepumpe i kælderen hvilket blandt andet er medvirkende til at ejendommen har fået et flot Energimærke B.

Planløsningen byder på en fordelagtig rumdisponering og et dejligt lysindfald takket være de mange vinduer.
Stueplanet råder over et HTH-køkken med komfur og ovn fra Gaggenau, så hjemmets kok får fine betingelser for de kulinariske udfoldelser.
Derudover er der tre værelser, der egner sig fint som alrum og stuer samt et gæstetoilet. På førstesalen venter en møblérbar repos, et badeværelse med bruseniche samt yderligere tre indretningsvenlige værelser, hvor både børn og voksne kan finde sig til rette. Afslutningsvis kan kælderen huse et væld af forskellige aktiviteter i gildesalen med bar, det disponible rum, de to bryggerser samt badeværelset med badekar.

Udendørs får I fornøjelsen af en overskuelig have, hvor I kan tilbringe sommeren under åben himmel med lækker grillmad på tallerkenen og kølig rosé i glasset. I bosætter jer i et hyggeligt villakvarter med et godt naboskab. De rolige omgivelser på landet er samtidig tæt på byen, så I kommer ikke til at mangle noget i dagligdagen med kort afstand til skole, daginstitution, gode offentlig transportmuligheder og indkøb. Der er heller ikke langt til naturskønne omgivelser ved skov og kyst, mens pendleren kan glæde sig over at nå motorvejen på mindre end ti minutters kørsel.

Vi glæder os til at fremvise boligen til jer.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Martin Vester Brændstrup

Ejendomsmægler, MDE

martin@hensrik.dk

70 208 218