Åbent hus uden tilmelding

05 februar kl. 11:30 - 11:50

VELHOLDT, ARKITEKTTEGNET ETPLANSVILLA

KVARTERET:
På et lukket vænge i et eftertragtet kvarter i Vor Frue støder I på denne usædvanligt velholdte villa, som nu kan blive jeres. Med bopæl her kommer hverdagen til at glide som smurt, da I får gåafstand til daginstitution, bussen, skole og boldbaner. Derudover ligger indkøbsmuligheder blot to kilometer fra adressen, og pendleren tilgodeses med kort afstand til Holbækmotorvejen. Nærmiljøet er meget roligt, og grønne oaser er talstærkt repræsenteret.

EJENDOMMEN:
Det flotte, arkitekttegnede hjem er fra 1971, og selve boligen tæller 184 kvm, mens grundens størrelse løber op i 770 kvm. Døre og vinduer er skiftet i 2017 til træ/alu, og generelt er boligen enormt velholdt. Træd indenfor i den særdeles rummelige entré, hvis mosaikruder giver et smukt udtryk og et strejf af elegance til velkomstrummet. Herfra er der adgang til husets hjerterum - stuen. Et anseeligt rum med smukke, fletmønstrede parketgulve fra husets oprindelse danner rammen om mindeværdige stunder i godt selskab. Her er rigelig plads til at arrangere langbordet nærmest døren, mens sofagruppen placeres foran pejseindsatsen. I vil næppe kunne undgå at bemærke det dejlige lysindfald fra de talrige vinduespartier. Tilstødende har I køkkenet med Kvik-elementer fra 2013 og et godt arbejdsrum. Videre er der et bryggers med egen indgang.

Tilbage i entréen får I adgang til tre gode værelser, hvoraf det ene fungerer som gennemgangsrum til det fjerde. Endvidere er her et mindre gangareal, som leder jer til det lækre badeværelse fra 2021 samt et gæstetoilet.

Haven er sidste stop, og det er en velanlagt og nydelig en af slagsen med en græsplæne, bede og en omfattende og sirlig flisebelægning fra 2020, der udgør indkørslen og terrassen.

Det korte og det lange er, at I får en eminent velholdt bolig på en herlig placering.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602985