Nyhed

DEJLIG VILLA I DRONNINGKAVRTERET

KVARTERET:
Glæd jer til en fantastisk beliggenhed i Dronningekvarteret med en lille park som nabo. I finder bus, indkøb, skole og daginstitution inden for cirka én kilometer. Ligeledes er der gåafstand til RO's Torv og centrum, mens Folkeparken, Byparken og havnen sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Endelig er der nem adgang til togstationen og motorvejen, så pendlerne får ideelle forhold.

EJENDOMMEN:
Ejendommen fra 1954 er placeret på en 711 kvm stor grund. Indenfor udfolder de 88 kvm sig via en veldisponeret planløsning. Oveni er der en integreret helårsudestue på 20 kvm. og en 75 kvm stor kælder. Ejendommen fik nyt tag samtidig med den dejlige udestue i 2012. Siden er ejendommen løbende opdateret og senest i 2020, hvor der blev lagt smukke egetræsgulve flere steder og lavet radiatorskjulere.

Boligens hjerterum er den åbne forbindelse mellem stue og køkken-alrum, som skaber en let og indbydende stemning. I vinterhalvåret kan I lune jer ved brændeovnen, mens I på solskinsdage kan åbne terrassedøren og derved skabe en flydende overgang mellem inde og ude.Det praktiske køkken-alrum giver mulighed for at prioritere familiens samvær på tværs af madlavning og hverdagens gøremål. Multiform-køkkenet fra omkring 2010 byder på en integreret loft-emhætte og god opbevaringsplads, så bordpladen er fri til madlavningen.

I tilgift får I en integreret helårsudestue med en imponerende højde med loft til kip og mange vinduer, som sikrer et fantastisk lysindfald og giver en smuk udsigt over haven og parken. Disse ekstra 20 kvm. er ikke en del af boligarealet. Videre rummer stueetagen et soveværelse samt et badeværelse med nye Designa-elementer og et Dansani-spejl med indbygget lys fra 2022.

Den brugbare underetage er løbende istandsat fra 2014 og rummer endnu et badeværelse, vaskerum, depotrum, viktualierum og to disponible rum med mange muligheder. Badeværelset indgår i boligarealet med 8 kvm. jfr. BBR-registret.

Udenfor kan I se frem til en flot og velholdt men nem have, med flere hyggekroge og to terrasser, der indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der en garage og et værksted.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981