KLASSISK MUREREMESTERVILLA NÆR CENTRUM

KVARTERET:
Denne indbydende villa, I nu kan overtage, ligger ganske bynært i Roskilde tæt på caféer, restauranter og forretninger, og I kan endda gå til stationen, havnen og Byparken. Boligen er tilmed placeret i fredelige omgivelser på en stille vej uden megen trafik, og I bliver en del af et rigtig godt nærmiljø, hvor I vil føle jer hjemme fra første færd.

EJENDOMMEN:
Murermestervillaen fra 1923 råder over en 650 kvm stor grund med en dejlig, vestvendt have, og indenfor kan I glæde jer til 143 velfordelte kvadratmeter + en god kælder på 78 kvm. Planløsningen er ideel til en familie, og breder sig over tre stuer en suite, et køkken, badeværelse, gæstetoilet samt tre gode værelser. Dertil kommer en anvendelig kælder med disponible rum med flere indretningsmuligheder, et potentielt badeværelse samt et bryggers/vaskerum.

Stueplanet er lyst og indbydende, og bliver hjemmets centrale opholdssted takket være de fine stuer, der ligger side om side. Her ses originale, velholdte lyse plankegulve, stuk og radiatorskjulere og et godt lysindfald. Nogle dejlige rum, som til fulde matcher ejendommens stil. Køkkenet er fra da sælger købte ejendommen i 1999, og er yderst velholdt og funktionelt med god skabsplads. Ved entreen findes et ældre gæstetoilet med terrazzogulv. Førstesalen bliver en perfekt soveafdeling med de tre store værelser, og heroppe ses fine detaljer såsom fritlagte bjælker, der skaber en hyggelig atmosfære. Bemærk endelig også udsigten til Domkirken heroppefra. Det rummelige badeværelse kan tilgås fra reposen, og er beklædt med hvide fliser på gulvet, mens væggene er malet hvide.

Kælderen er yderst anvendelig med både vaskerum og tre disponible rum, som kan benyttes til lige det, I har behov for. Her finder I også et tidligere badeværelse, som er nedlagt som badeværelse, men kan genskabes.

Den meget velholdte og indbydende have, bliver et aktiv i sommerperioden, da I herude kan opholde jer komplet ugeneret. Der er i alt tre terrasser, så I kan følge solens bane gennem dagen, og også søge skygge, hvis I ønsket dette.

En bolig til jer, der ønsker et charmerende hjem med en bynær beliggenhed.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981