SMUK MURERMESTERVILLA CENTRALT I ROSKILDE

KVARTERET:
Det er i et af de meget efterspurgte områder i Roskilde, I nu har chancen for at bosætte jer. Det rolige kvarter er præget af klassiske røde murermestervillaer, tæt på charmerende Skt. Jørgensbjerg, rekreative områder, Roskilde Havn og gågadens tilbud. Alle relevante faciliteter finder I i nærområdet, og I kan se frem til at nå bussen, daginstitution, skole, indkøbsmuligheder og diverse idræts- og foreningstilbud til fods.

EJENDOMMEN:
Foruden den forrygende beliggenhed kan den æstetiske og velholdte ejendom fra 1928 bryste sig af sin størrelse på 148 kvm samt en særdeles flot istandsat kælder på 59 kvm på en grund på 650 kvm. med vestvendt have. Inden døre bliver det naturlige samlingspunkt køkken-alrummet og stuen, som ligger en suite. Køkkenet præsenterer sig lyst med hvide fronter, og et gennemgående lys fra øst og vest bidrager til en skøn atmosfære. En smuk fransk dør åbner op til dagligstuen, og også her skinner solens stråler gavmildt ind via stort glasparti med udgang til den vestvendte terrasse/have. På denne etage finder i også et gæstetoilet ved indgangsdøren, hvor der er trappeløb til 1. salen.

Heroppe får I tre gode værelser, hvoraf de to er blevet beriget med en kvist for ekstra god plads. Etagen byder også på et stort badeværelse med brus men med plads til badekar, hvis I ønsker det.

Kælderen er bestemt også et besøg værd. Her er der investeret i en udgravning og etablering af gulvvarme i alle rum. Hernede får I to disponible rum og et kæmpe badeværelse med brus og vaskefaciliteter. En etage der kan langt mere end bare bruges til opbevaring og fyrrum.

Rundturen afsluttes i den herlige, vestvendte have, som er inddelt i hyggelige sektioner. I finder blandt andet to drivhuse, et værksted opført i svensk landstil med rød træbeklædning, smukke bede og en solrig og ugeneret terrasse. Hele haven er lukket, og I er sikret privatliv.

Med andre ord er dette en smuk villa, i god stand, med plads til en familie der vil bo roligt men centralt i Roskilde.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981