UNIK VILLA MED KVALITETSMATERIALER OG EXCEPTIONELT UDEMILJØ

KVARTERET:
Her er både bolig og beliggenhed i absolut topkvalitet. I bosætter jer i Svogerslev med skole, børnehave, indkøb og Roskildes rige kultur- og byliv inden for kort rækkevidde, mens nærområdet byder på Svogerslev sø, bademuligheder i Lynghøjsøerne med det nyanlagte rekreative område og nationalparken Skjoldungernes Land er nabo. I kort afstand til Roskilde Golfklub, Boserup Skov og Roskilde Havn. Endelig er motorvejen fordelagtigt tæt på, så København kan nåes på 30-40 minutter i bil.

EJENDOMMEN:
Denne 159 kvm store villa fra 2001 ligger på en 806 kvm grund og er unik på flere måder. Det er tegnet til denne beliggenhed og opført i samspil med en murermester, som selv har ledt projektet og indhentet løsninger af høj kvalitet såsom ekstra tykke granitbordplader, TripTrap-gulve, rummelige skabsløsninger og fuldmuring. Konstruktionen blev navngivet “Møllehus” grundet den specielle konstruktion med fire tage, som mødes i en lille glaspyramide, der samtidig er toppunktet af loftkonstruktionen i det fantastiske alrum, som er hjemmet hjerte. HTH-køkkenet er specialfremstillet til hjemmets vinkler, tilpasset hverdagen så I stadig følge med i børnenes leg eller livet i stuen. Sidstnævnte udmærker sig med en hel række af vinduer i fuld lofthøjde og udgang til den store overdækkede terrasse.
Fra alrummet er der adgang til åbent kontorhjørne, hvor man oplever fred og arbejdsro, men stadig kan følge med i hjemmets aktivitet.

Boligen byder desuden på et dejligt forældresoveværelse med tilknyttet badeværelse, der har en mindre men effektiv og driftsøkonomisk sauna. Hertil kommer to store værelser, der som soveværelset har egen udgang til terrasse og have, samt endnu et badeværelse, mens boligen afsluttes af et praktisk bryggers, som også fungerer som entre med indgang fra den integrerede dobbelte carport.

Husets konstruktion giver en masse vinkler udenfor, der giver læ, sol og skygge hele dagen i de forskellige kroge. Loungeterrassen toppes af et spabad, hvor skuldrene sænkes efter en dag på farten. Fliser, sten, træ og beplantning understreger den japansk inspirerede have. Et virkelig lækkert luksushjørne Til slut kommer det gennemførte, isolerede anneks på sokkel, som er opført i stil med huset, er isoleret og med opvarmning og dermed masser af anvendelsesmulighder - året rundt.

Kort fortalt en unik ejendom i absolut topkvalitet, med et tilsvarende udemiljø som skal opleves.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218