VELHOLDT RÆKKEHUS MED FOR- OG BAGHAVE I HIMMELEV

KVARTERET:
Dette fine, velholdte rækkehus placerer sig i attraktive Himmelev, der blandt andet kendetegnes ved det veludviklede stisystem, som nemt og sikkert fører jer rundt i området. Således nås skole, pasningstilbud og indkøb hurtigt til fods, mens I samtidig tilgodeses af korte afstande til lokalmiljøets udmærkede idrætsfaciliteter og fjorden. Som prikken over i’et møder I de grønne arealer og Himmelev skov få hundrede meter mod nord.

EJENDOMMEN:
I tillæg til den eftertragtede beliggenhed kan I se frem til et veldisponeret hjem på 107 kvm., der udfolder sig i ét plan. Huset stod færdigt i 1967, og grunden med både for- og baghave breder sig over 443 kvm. De to haver udmærker sig ved, at de begge indgår som en integreret del af oplevelsen af boligen, da I kan færdes her ganske ugeneret på grund af de høje hække. Solforholdene er ligeledes i top - én til morgenkaffen, én til aftensmåltidet.

Som I træder indenfor, mødes I af et velholdt udtryk, der skyldes et grundigt vedligeholdelsesarbejde samt flere vellykkede istandsættelsesprojekter. Det kan eksempelvis anføres, at der i 2016 blev lagt klinker i gangen og i soveværelset, mens toilettet i samme ombæring blev moderniseret.

Det primære opholdsrum, der i kraft af sin størrelse kan fungere som både spisestue og dagligstue, tager sig ud med et flot parketgulv, og via de brede glaspartier mod vest strømmer et behageligt lysindfald. Kombinationen heraf skaber en fortrinlig atmosfære, der elegant spreder sig til køkkenet og de tre værelser. Planløsningen afrundes af henholdsvis et badeværelse og toilet.

Til slut mangler I blot at se udestuen, der tjener som forlængelse af stuen i store dele af året, samt carporten med et dertilhørende isoleret skur.

Alt i alt en god, gedigen ejendom med en fremragende beliggenhed i Himmelev.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anne Löchte (barsel)

Ejendomsmægler, MDE

anne@hensrik.dk

70 208 218