Nyhed

LEJLIGHED MED FÆLLES HAVE CENTRALT I ROSKILDE

KVARTERET:
I kan glæde jer til en god beliggenhed på en stille, lukket vej. Her er gåafstand til centrum, mens RO's Torv er en kort cykeltur væk. Området byder også på Roskilde Havn, Byparken og Folkeparken, som inviterer til hyggelige gåture i naturskønne omgivelser. Endelig får I nem adgang til Roskilde Station og motorvejen, hvorfra København kan nås på omtrent 35 minutter.

EJENDOMMEN:
Denne lejlighed (ideelle anpart) ligger på første sal i en ejendom fra 1947, som er placeret på en 263 kvm stor grund. Indenfor udfolder lejligheden sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads. Hertil hører et disponibelt rum i kælderen, ligesom der hernede også findes gode fællesfaciliteter i form af et vaskerum og et værksted, der deles med stuelejligheden i nr. 6A. Som noget ganske særligt er der flere lejligheder til salg samtidigt (3 stk.) så det er derfor nu muligt at købe flere lejligheder i ejendommen, hvis I ønsker en flergenerationsbolig, ligesom det er oplagt til venneparrene, der ønsker at bo under samme tag.

LEJLIGHEDEN:
Boligens hjerterum er det herlige køkken-alrum med Velux-tagvinduer, som sikrer et skønt lysindfald. Her kan gæsterne nyde et glas vin ved spisebordet, mens I lægger sidste hånd på middagen. Invita-køkkenet fremtræder tidløst med hvide elementer og egetræsbordplader. Her er rigelig opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. Efter middagen kan I trække jer tilbage i den rummelige stue med velplacerede vinduer, som gavmildt trækker dagslyset ind. Videre er der et badeværelse med gulvvarme og et soveværelse, hvor I udover en seng kan indrette jer med et garderobeskab og et skrivebord. Endelig skal det nævnes, at lejligheden er istandsat i 2006, herunder med nyt køkken, altan og vinduer. Udenfor kan I se frem til en pragtfuld altan, som indbyder til frokost under åben himmel. Tilmed er der en dejlig fælles have.

Kort og godt en spændende lejlighed lige midt i byen.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Martin Vester Brændstrup

Ejendomsmægler, MDE

martin@hensrik.dk

70 208 218