ET VIRKELIGT FLOT HJEM MIDT I LEJRE

KVARTERET:
Dette charmerende hus er placeret i et attraktivt kvarter i Lejre, hvorfra I får kort afstand til alle hverdagens bekvemmeligheder. I finder nemlig både skole, institutioner, indkøb og idrætsfaciliteter inden for en radius af én kilometer, og I kan derfor både gå og cykle til samtlige ting. Naturen ligger tilmed lige i baghaven i form af Ledreborg, Sagnlandet og den lokale golfbane.

EJENDOMMEN:
Bag den charmerende, solgule facade fra 1922 og de sprossede, hvide vinduer venter jer et totalrenoveret og moderne hjem med plads til en familie. Planløsningen byder på 144 kvm, mens grundstørrelsen råder over 597 kvm. Indenfor kan I se frem til et stort køkken-alrum, der fik den store renoveringstur sammen med resten af stueetagen i 2017 - inkl. tilbygningen fra 1996. Det er her værd at bemærke det tidløse køkken fra Tvis samt de lækre plankegulve i eg med gulvvarme under. Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og byder på lystunneller fra Velux, der sammen med det store vinduesparti bringer et dejligt lysindfald ind i rummet. Her kan I samles hele familien efter en lang dag. Videre finder I to værelser foruden et pænt badeværelse med samme elementer fra Tvis, som ses i køkkenet, hvilket skaber en rød tråd i indretningen. I gangen overfor badeværelset er der etableret et stort garderobeskab med skydelåger, der giver jer ekstra opbevaringsplads. På første sal er der en hyggelig og indretningsvenlig repos samt endnu et værelse og et toilet ved trappen.

Udenfor kan sommeren nydes på flisterrassen, der orienterer sig mod vest, mens børnene kan lege i haven, der blandt andet prydes af et æbletræ og et kirsebærtræ.

En charmerende, ældre ejendom forvandlet til et moderne og tæt på indflytningsklart hjem.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

rasmus@hensrik.dk

70 208 218