HALVT DOBBELTHUS I GADSTRUP

KVARTERET:
Du bosætter dig i den ældre del af Gadstrup, som byder på idylliske omgivelser ikke langt fra hverken byens skole, den populære idrætshal samt flere institutioner. Der er yderligere få skridt til Dagli' Brugsen, som ligger lige overfor boligen, mens bussen også kan nås blot 200 meter nede ad vejen. På kun 10 minutter kommer man til Gadstrup station, der forbinder jer med både Roskilde og Faxe. Ramsødalen er sidst, men ikke mindst, et smukt naturområde, som ligger ganske tæt på.

EJENDOMMEN:
Det halve dobbelthus er opført i 2008, og byder indenfor på 97 kvm fordelt på en funktionel planløsning ideel til en lille familie eller seniorparret.
Boligen er arkitekttegnet og i ét plan, og med en praktisk indretning. Det er muligt at parkere på fliserne foran ejendommen, og hvis ikke du har bil, kan den anvendes som ekstra terrasse.
Indenfor venter dig gulvvarme overalt, og det er hertil værd at bemærke, at der er sat skydedøre fra Swedoor mellem alle rum. Der er yderligere massive vægge i gasbeton og vinduer og døre fra Primo. Den vinklede stue giver plads til både spiseareal og et komfortabelt sofahjørne, og der er herfra adgang til det nydelige og praktiske køkken med hvide elementer. Herude er der installeret vaskemaskine, der vil lette hverdagen betragteligt. De to værelser kan begge tilgås fra den store stue, og badeværelset byder på separat brus.
På loftet er der rigelige mængder opbevaringsplads til diverse genstande.

Haven er nem at vedligeholde, idet den er tæt beplantet med forskellige planter og prydbuske.
Der er ingen græsplæne, men derimod anlagt fliser og sten, og terrasserne både foran og bagved huset vil give dig mange hyggelige stunder i de varme sommermåneder.

Et dejligt hjem centralt i Gadstrup.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Martin Vester Brændstrup

Ejendomsmægler, MDE

martin@hensrik.dk

70 208 218