VILLA PÅ LUKKET VEJ I GEVNINGE

KVARTERET:
Ejendommen ligger i Gevninge i den naturskønne nationalpark Skjoldungernes Land. Fra huset er der stier til både skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder - bager, Brugsen og REMA 1000.~
Til fods eller på cykel kommer I hurtigt ud til områdets skove og strandene ved Roskilde fjor. F.eks. Herslev strand og lystbådehavn med vinterbadeklub for de friske. Der går busser fra Gevninge til Roskilde hele døgnet.

EJENDOMMEN:
Ejendommen ligger på lukket villavej på en 825 kvm stor let skrånende grund med dejlig have på bakkedraget. Indenfor udfolder de 168 kvm sig i to plan med god planløsning med fire værelser udover køkken, bryggers og meget rummelig stue. Fra stuen er der direkte adgang til den store sydvendte terrasse. Huset fremtræder let og indbydende med velplacerede vinduer, der sikrer et skønt lysindfald i husets rum.

Køkkenet, som også har direkte adgang til terrassen, har rigelig opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen, og dertil et hyggeligt spiseafsnit. Videre rummer stueplan et værelse, et bryggers og to gode badeværelser med gulvvarme.
På førstesalen ligger tre af husets værelser med loft til kip både i det store soveværelse og de to gode værelser. De to plan er forbundet med hinanden via flot åben trappe fra den store stue op til repos på førstesalen.

Huset med de mange muligheder er oprindeligt fra 1960, udbygget i 1990 og har fra 2017 løbende skiftet til energiruder. Ejendommen har, udover selve huset, carport og stort værksteds- og redskabsrum.

Udenfor får I en skrånende grund med niveauinddelt have, hvor der både er buske og frugttræer og en græsplæne med plads til leg. Mod syd har huset et hyggeligt gårdhavemiljø med den ugenerte solrige teaktræsterrasse, som indbyder til frokost under åben himmel. Det overdækkede areal på terrassen gør det muligt at nyde udelivet i læ for sol og regn.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602985