Nyhed

OPTIMAL PLANLØSNING TÆT PÅ ROSKILDE, BELIGGENDE UD TIL MARKER

KVARTERET:
I Gundsølille finder I bus, skole og sportshal indenfor en radius af 700 meter, mens indkøb og daginstitution er en kort cykeltur væk. Området byder på en attraktiv idrætsforening med mange forskellige faciliteter, mens Himmelev Skov, Gundsømagle Sø og Roskilde Fjord sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Endelig får I nem adgang til motorvejen og direkte busforbindelser til Roskilde, mens bilturen dertil kan klares på ti minutter.

EJENDOMMEN:
Denne velholdte etplansvilla fra 2007 ligger på en 846 kvm stor grund. Indenfor udfolder de 165 kvm sig via en optimal planløsning, som sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Læg dertil en unik beliggenhed med smuk udsigt over marken, og resultatet bliver en perfekt base for familielivet.

Trumfkortet er det store køkken-alrum, som samler jer om madlavning og samvær. HTH-køkkenet har en granitbordplade omkring kogezonen og god opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. Stuen fremtræder let og indbydende med velplacerede glaspartier, som sikrer et skønt lysindfald og giver udgang til terrassen.

Forældresoveværelset har et walk-through-closet og eget badeværelse med bruseniche og badekar. I den anden ende af huset findes endnu et badeværelse og to værelser, som tilsammen udgør en perfekt børneafdeling. Begge badeværelser har HTH-elementer med terrazzobordplader.

Videre finder I et bryggers og et ekstra værelse med mange muligheder, hvad end I ønsker et kontor, hobbyrum eller gæsteværelse. Endelig har huset IHC-styring, genvindingsanlæg og gulvvarme.

Udenfor venter en dejlig have med en terrasse, som indbyder til frokost under åben himmel, mens den overdækkede terrasse gør det muligt at nyde udendørslivet, selv efter duggen er faldet. Tilmed er der en integreret dobbelt carport med direkte adgang til bryggerset. Som prikken i'et understreges den naturskønne beliggenhed af, at huset ligger ud til en mark med hestefold.

Kort sagt en velindrettet villa med moderne komfort i idylliske omgivelser.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218