FLOT OG VELBELIGGENDE VILLA MED GOD PLADS

KVARTERET:
Her får I en flot, renoveret villa med en dejlig beliggenhed få minutter fra RO's Torv i Roskilde, hvor I også er placeret godt i forhold til børnefamiliens hverdagsbehov. Man er helt tæt til børnehave/ skole/gymnasium og ikke mindst indkøb og sportsfaciliteter. I vil også sætte pris på gåafstand til Himmelev Skov med løbestier og hyggelige rammer til udflugter. Mindre end to kilometer fra huset har I Trekroner Station, og det er nemt at nå motorvejen.

EJENDOMMEN:
Huset er opført i 1964 på en 707 kvm grund. Villaen med fjernvarme har 108 kvm bolig suppleret af 85 kvm kælder i boligstandard plus 23kvm garage. Der er foretaget flere større renoveringer med udskiftning af vinduerne i 2005 og taget i 2016. Det kan også bemærkes, at der er hulmursisoleret i 2015, og endelig har man i 2019 opsat en newyorker-dør mellem køkkenet og stuen samt delvist åbnet op. Der er også tilføjet en trappe fra stuen ned på den sydvendte terrasse i 2020.

Boligen er meget lys takket være mange velplacerede vinduer med sprosser, der giver et charmerende udtryk. Vordingborg-køkkenet med en massiv træbordplade har en skøn spiseplads, og tilstødende giver vinkelstuen plads til langbordet og sofaen. Fra stuen er der udgange til to terrasser, hvoraf den ene er mod syd og den anden nordvest. Sidstnævnte giver kig til smukke solnedgange og aftenhimmel.

Huset har to værelser og et badeværelse, og mangler I plads, så ret blikket mod kælderen med et badeværelse, et bryggers, tre disponible rum og adgang til garagen.

Udendørs er haven nem at holde, og de to terrasser giver varierende solforhold, så I får mest muligt ud af sommeren, ligesom I vil elske roen, da ejendommen ligger i et stille område uden trafikstøj.

Alt i alt en dejlig bolig og en god beliggenhed.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

rasmus@hensrik.dk

25213741