SMUKT BINDINGSVÆRKSHUS MED PLADS TIL HUSDYRHOLD

KVARTERET:
Med sin placering på Hellehuse 25 er I omgivet af smukke marker og skove, kun en smuttur fra Skjoldungernes Land med alle dets ridestier, mountainbikeruter, lejr pladser og meget mere. Livets fornødenheder er heller ikke langt væk med både indkøb, daginstitutioner og Jystrup Skole, som hurtigt nås på cykel i Jystrup. Og her er et godt naboskab på tværs af matriklerne samt flere børnefamilier på vejen.


EJENDOMMEN:
Det bliver ikke mere idyllisk end dette bindingsværkshus fra 1827 med blå, sprossede vinduer placeret på en næsten to hektar grund. Selvom lystejendommen har et par år på bagen, er den kærligt vedligeholdt og har især i de sidste 30 år set store forbedringer, hvor murene, bindingsværket, taget og vinduerne er blevet renoveret, så det i dag står flot. Der er senest lavet ny kloakering i 2022.

Indenfor får I 118 hyggelige kvm i halvandet plan. Stuen har et dejligt, naturligt lysindfald fra de sydvendte og vestvendte vinduer og en hyggelig brændeovn med vandgris, som er koblet på centralvarmen. Boligens hjerte er det hyggelige landkøkken med god plads til en stor spisesektion i alrummet. Stueplan afrundes af et moderne bryggers, et nydeligt badeværelse med brus og et værelse med udgang til haven. I den østlige ende af bygningen ligger to disponible rum med spændende anvendelsesmuligheder. Førstesalen byder på endnu en rummelig stue med brændeovn og en pragtfuld udsigt over den tilhørende mark. Hertil får I en repos og yderligere to fornuftige værelser.

Fra bryggerset er der udgang til de store plæner, der rummer lækre frugttræer og bærbusker. Her er der også opført en lille sauna samt et anneks med værelse, tekøkken og et toilet. I forbindelse hermed er der anlagt en vestvendt fliseterrasse, hvor I kan nyde solen og udsigten over det bugtende landskab. I den østlige ende ligger en stor carport nær ved en ældre staldbygning.

Det perfekte hjem til naturelskerne eller måske hesteentusiasten.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

rasmus@hensrik.dk

70 208 218