VELINDRETTET VILLA FRA 2015 MED NEM HAVE I GUNDSØMAGLE

KVARTERET:
Gundsømagle er pragtfuld, hvis I vil bo nær naturen og samtidig have hverdagens gøremål indenfor overskuelig rækkevidde. Glæd jer til familievenlige omgivelser med trygge stisystemer og masser af legekammerater. I finder bus, indkøb og daginstitution indenfor én kilometer, mens skolen er en kort cykeltur væk. Desuden understreges den naturskønne beliggenhed af søerne omkring kvarteret og den korte gåafstand til Gulddysse Skov via markstien. Endelig tager det ti minutter at køre til Jyllinge og Ølstykke, mens turen til Roskilde og Taastrup kan klares på 20 minutter.

EJENDOMMEN:
Villaen fra 2015 er placeret på en 300 kvm stor grund. Indenfor udfolder de 101 kvm sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads, som får boligen til at virke større. Oveni er der gulvvarme i hele boligen, mens ventilationen sørger for et godt indeklima.

Boligens hjerterum er det store alrum med åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af lysindfaldet og loftet til kip. Oveni gør indretningen det muligt at samles på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter.

Det stilrene HTH-køkken har god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Her kan I tilberede middag og samtidig deltage i snakken omkring spisebordet. På solskinsdage kan I åbne de to dobbeltdøre til terrassen og dermed skabe en flydende overgang mellem inde og ude. Endelig rummer boligen et badeværelse og tre værelser, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med enten børneværelser, kontor eller hobbyrum.

Udenfor kan I se frem til en dejlig grund, som bliver et markant trækplaster i sommerhalvåret. Haven har en græsplæne til aktiviteter i det fri, mens det store terrassemiljø indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus får I en carport, hvor der er udført elinstallation til en ladestander til elbilen.

Kort og godt en velindrettet villa med en god beliggenhed.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

50602987