Nyhed

RÆKKEHUS I ET PLAN MED NEM SYDVENDT HAVE

KVARTERET:
Humlebakken i Ågerup befinder sig ideelt i forhold til hverdagens behov, da I kan gå til stor dagligvareforretning, bibliotek, en lille hyggelig café og busstoppested. I byen finder I bl.a. også idræts- og pasningstilbud mens Lindebjergskolen nås på cyklen på ti minutter via stisystem, så hverdagen glider let. I kan hurtigt cykle til rekreative områder ved Maglemose, Himmelev Skov og Roskilde Fjord. I bil er der under 10 minutter til Roskilde centrum eller motorvejen ved Trekroner. Fra Ågerup går der bus direkte til Roskilde og Ballerup Station, hvorfra det er nemt at komme med tog til København.

EJENDOMMEN:
Boligen er opført i 2003 i gule sten og med rødt tegltag og indenfor får I 100 kvm. bolig i oprindelig stand. Huset er opført med to værelser, men var også tiltænkt som variant med et tredje værelse. Den nuværende ejer fik det dog indrettet med en ekstra stor stue, med dejligt store sydvendte vinduespartier og udgang til en nem lukket have med flisebelagt terrasse. Her kan I sidde ugeneret og nyde solen det meste af dagen. De to værelser er begge med adgang fra stuen og har indbyggede skabe. Fra stuen er der også adgang til stort lyst spisekøkken med masser af bordplads og relevante hvidevarer. I kan også tilgå køkkenet fra huset entre, som er praktisk udført med klinker som går igen i det praktiske bryggers med vaskefaciliteter og opbevaringsplads. Fra entreen er der også adgang til husets rummelige badeværelse, som er med klinker fra gulv til loft og har en bruseniche.
Bundstykkerne i dørene er fjernet for lettere adgang, men ellers får I her et hus som er meget oprindeligt, så I ikke betaler for andres valg af køkken, bad m.m.

Foran huset findes stor flisebelagt adgangsområde/terrasse, med plads til at parkere og hvor der tillige er et udhus.
Bemærk i øvrigt et flot energimærke og den lave varmeudgift.

En meget velholdt og ældrevenlig bolig, men som også kan være perfekt for en ung familie.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

50602981