VI VIL GERNE PASSE PÅ DIG OG ALLE ANDRE.
DERFOR FØLGER VI RETNINGSLINJER GRUNDET COVID-19.
DU ER VELKOMMEN TIL AT BESTILLE EN FREMVISNING, DA DER KAN VÆRE BEGRÆNSET TID PÅ ET ÅBENT HUS.

KVARTERET:
Boligen er beliggende helt centralt i Roskilde midtby - kun nogle få meter fra både stationen og butikkerne på Algade. I samme område finder man tillige byens caféer, Roskildes to skønne parker, og det meget smukke og attraktive havnemiljø. Hele området omkring ejendommen er præget af små gader og passager med flotte gamle huse og kirker. Med andre ord kommer du helt tæt på byens puls og charme!

EJENDOMMEN:
Ejerforeningen består af elleve ejerlejligheder – syv beboelseslejligheder og fire erhvervsejerlejligheder. Sidehuset er opført i 1896 og dannede rammerne, hvorfra Lise Nørgaards far, Harry Jensen, i sin tid drev sin grosserer virksomhed. Ejendommen er bevaret og renoveret i den gamle charmerende stil og står flot hvidmalet. Der er ingen fællesgæld eller større renoveringsudgifter planlagt på ejendommen. Lejligheden har adgang til parkering i den private gård, der lukkes af en aflåst port i nattetimerne. Parkering kan ske i tidsrummet kl. 18.00 til kl. 08.00 på hverdage og hele weekenden.

LEJLIGHEDEN:
Lejligheden rummer 152 veldisponerede kvadratmeter og er totalt renoveret og istandsat i 2015, hvilket også gør at den i dag står helt og aldeles indflytningsklar. Lejligheden indeholder; flot køkkenalrum med køkkenelementer fra Svane og med synlige bjælker, stort forældre soveværelse med skabsvæg, samt stort badeværelse med separat bruseniche. Fra det flotte køkkenalrum er der adgang til lejlighedens 1. sal via en flot svunget trappe. Lejlighedens 1. sal indeholder; hyggelig stue med ovenlysvinduer, stort badeværelse med separat bruseniche, samt vaskemaskine og tørretumbler. Endvidere er der to børneværelser på 1. sal. Fra lejlighedens 1. sal, er der trappe op til lejlighedens 24 kvadratmeter store tagterrasse med skøn udsigt over byens tage. Lejligheden har flotte massive egetræsgulve og gulvvarme. Alt i alt en supercharmerende og flot istandsat lejlighed med en skøn privat tagterrasse.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Brian Hensrik

Indehaver Ejendomsmægler og valuar, MDE

brian@hensrik.dk

70 208 218