SMUK, VELHOLDT VILLA MED SKØN BELIGGENHED I VINDINGE

KVARTERET:
Villaen ligger på en stille, ensrettet vej i Vindinge, knap fire kilometer fra Roskilde centrum. I bosætter jer tæt på skolen med klasser til og med niende, hvor børnene trygt kan krydse vejen med hjælp fra skolepatruljen. Der er også SFO, to daginstitutioner samt klub for de større børn. Ydermere har byen et meget rigt foreningsliv med en masse aktiviteter for børn og voksne. Endelig er der fitnesscenter og købmand.

EJENDOMMEN:
Med en uforstyrret beliggenhed i Vindinge står dette smukke og velholdte hus, som der ikke er mange af i byen. Beboelsen består af 128 kvm foruden en god og yderst anvendelig kælder på 82 kvm. Boligen fra 1951 er placeret på en 566 kvm stor grund og præsenterer sig flot med hvid facade, rødt tag og hvide vinduesrammer. Til ejendommen hører også et redskabsskur fra 2020.

Opholdsmiljøet centrerer sig omkring køkken-alrummet og stuen, som er udført i forening, hvor det markante Epoxy-gulv tilfører kant til den charmerende bolig. Her er lyst og rummeligt og god plads til et langbord og et sofaafsnit, og i modsatte del står det lækre, hvide køkken flot med en induktionskogeplade og integrerede hvidevarer.

Badeværelset med bruseniche afrunder stueetagen, og herefter skal I se de tre regulære værelser på førstesalen, før turen går til kælderen. Her finder I tre disponible rum samt et bryggers og et badeværelse med gulvvarme.

Den flotte træterrasse i hårdttræ er opført i 2020 og strækker sig mod syd, øst og vest, så I får de bedste betingelser i sommermånederne. Få trin fører ned til haven, som er velanlagt og meget hyggelig med et æbletræ, højbede og let beplantning. Udearealerne er desuden ganske private og ugenerede.

Alt i alt en skøn, flot villa med en herlig beliggenhed.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

anders@hensrik.dk

50602985