HERSKABELIG PALÆVILLA MED UDSIGT TIL ROSKILDE DOMKIRKE

HERSKABELIG PALÆVILLA MED UDSIGT TIL ROSKILDE DOMKIRKE

KVARTERET:
På Kastelsvej 4 er der uovertruffen udsigt til Roskilde Domkirke. Den smukke palævilla ligger på en stille villavej med gåafstand til Sct. Jørgensbjerg, Byparken og bymidten. Roskilde Havn ligger mindre end et kvarters gang fra huset, og her kan I opleve Vikingeskibsmuseet eller sejle en tur på Roskilde Fjord. Man kan gå til Roskilde Station, hvorfra togturen til København blot tager 25 minutter.

Roskilde byder på gode indkøbsmuligheder, og der ligger flere populære skoler og institutioner i området.

EJENDOMMEN:
I overtager nøglerne til en palævilla i tre etager, der rummer 288 etagemeter og daterer sig tilbage til 1913. I mødes af den hvide facade med sort mansardtag, der er blevet grundigt istandsat i foråret 2020. I samme ombæring er også rygninger og grater restaureret, kvistene har fået ny zinkbeklædning, og både førstesalens vinduer og soklen er blevet malet. Allerede udefra emmer ejendommen derfor af herskabelig stil, hvilket fortsætter, når I træder indenfor. Kun tre familier har boet i huset siden, det blev bygget, og alle de originale trægulve og sprossevinduer, stuk samt fyldningsdøre er bevaret. I stueplanet finder I tre stuer en suite med franske døre, et gæstetoilet og et snedkerkøkken fra Unoform. Fra den ene stue er der adgang til den lyse udestue. Herfra kan man komme ud på den høje træterrasse og ned i den sydvendte gårdhave.

En flot trappe leder jer ovenpå. Her ligger tre værelser og et badeværelse. To af værelserne har fantastisk udsigt til Roskilde Domkirke og det ene værelse har også altan. Husets mange kvadratmeter rummer stort potentiale for, at den kreative i familien kan udnytte anden sal til eksempelvis et atelier. Også kælderen gemmer på mange muligheder, for I møder et bryggers og fem disponible rum, så drømmen om fx en vinkælder eller værksted kan realiseres.

I den store have er der mange frugttræer, stor køkkenhave, bålplads, skur og en hyggelig, solrig gårdhave.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

rasmus@hensrik.dk

70 208 218