Åbent hus uden tilmelding

26 marts kl. 11:20 - 11:40

FLOT VEDLIGEHOLDT ENDERÆKKEHUS MED VESTVENDT HAVE I ROSKILDE

KVARTERET:
Glæd jer til en god beliggenhed for enden af en lukket vej i Roskilde Vest, som på bedste vis forener naturen med hverdagens gøremål. I finder bus, indkøb, gymnasie, skole og daginstitution inden for blot én kilometer, mens cyklen fører jer hurtig til Boserup Skov, RO's Torv og centrum. Endelig får I nem adgang til Roskilde Station og motorvejen, hvorfra København kan nås på 35 minutter.

EJENDOMMEN:
Dette utrolig flot vedligeholdte enderækkehus fra 1985 er placeret på en 304 kvm stor grund. Indenfor udfolder de 121 kvm sig via en veldisponeret planløsning, som sikrer jer plads til både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Desuden er stuen udvidet med en tilbygning med et højt sadeltag i 1998, hvilket har givet plads til et disponibelt rum på førstesalen.

Samlingspunktet er det store opholdsmiljø med åben forbindelse mellem opholdsstuen og spisestuen, hvilket skaber en let og indbydende stemning, der forstærkes af lysindfaldet. Tilmed har opholdsstuen udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.

Det stilrene HTH-køkken byder på hvide elementer med god opbevaringsplads, så træbordpladerne er frie til madlavningen. Videre er der et værelse, et bryggers og et flot istandsat badeværelse fra 2006/2007, som er særligt lækkert med gulvvarme og dæmpbare loftspots.

Førstesalen rummer hele tre værelser, et disponiblet rum og en stor, møblerbar repos med mange anvendelsesmuligheder. Desuden er der massive parketgulve i store dele af boligen.

Udenfor kan I se frem til en dejlig have mod syd og vest, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Her er en delvist overdækket terrasse, der indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der tilknyttet en carport og et skur, der er placeret på en fælles matrikel, ligesom der er en fælles græsplæne til børnenes leg.

Alt i alt en velindrettet bolig nær hverdagens gøremål.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602985