RENOVERET LEJLIGHED I EFTERTRAGTET KVARTER

KVARTERET: I eftertragtet kvarter 500 meter fra fjorden, i gåafstand til Byparken, indkøb og Klostermarkskolen. En kort tur på cyklen og du er på Roskilde station, i gågaden eller midt i det charmerende havnemiljø. Skal du med bybussen er der stoppested 5 minutters gang herfra og i bil kan du være på motorvejen på 10 minutter.
EJENDOMMEN: Lejligheden ligger i muret ejendom opført i 1969. Der er fællesvaskeri tilknyttet ejendommen samt brugsret til kælder, tørrerum samt cykelkælder. Hver lejlighed har eget kælderrum. Der er parkeringsplads foran ejendommen og indtil flere store grønne og parklignende friarealer omkring boligerne.
LEJLIGHEDEN: Unik 3-værelses på 84 kvm. Lejligheden indeholder en entré/fordelingsgang med garderobeplads. Det store soveværelse, har god plads til både seng og de indbyggede skabe og har ligesom de fleste andre rum i lejligheden et flot parketgulv. Lejligheden gennemgik i 2021 en større renovering hvor køkkenet er rykket fra det ene værelse ind i en af stuerne, hvorfor man fra gangen har adgang til endnu et rummeligt værelse. Ydermere er der adgang til det nydelige badeværelse fra 2021, med detaljer som ophængt toilet, gulvvarme og plads til vaskemaskine. Sidst men ikke mindst har I den store stue, som nu er i åbenforbindelse med køkken-alrummet. Fra stuen har I adgang til altanen, hvorfra man kigger ud til grønne arealer og kan skimme fjorden. Lejligheden har i forbindelse med renoveringen fået ordnet alle vægge, samt fået slebet det fine parketgulv.


En af de meget få lejligheder på Knud Den Stores Vej med den helt optimale indretning. Skal opleves!
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602987