UNIK VILLA MIDT I ROSKILDE

KVARTERET
Som det er tilfældet med denne moderne murermestervilla, er der ikke en finger at sætte på den sublime beliggenhed midt i Roskilde. Jeres kommende hjem befinder sig på en stille vej omkranset af byens parker med gåafstand til centrum, vandkanten og alle hverdagens nødvendigheder.

EJENDOMMEN
Glæd jer til at se nærmere på en harmonisk og smuk ejendom, der er en elegant fortolkning af den klassiske murermestervilla bygget på en 1.049 kvm grund. Huset er oprindeligt fra 1954, men i 2011 er stort set alt revet ned og opført på ny med et blik for detaljer og en optimeret planløsning. Der er sågar tilført en tilbygning på yderligere 160 kvm, således I kan se frem til hele 274 kvm fordelt over halvandet plan og 73 kvm kælder. Ude såvel som inde er der vægtet vedligeholdelsesfrie materialer, og I får ekstra komfort med blandt andet gulvvarme og Danoline-lydlofter, som sikrer en optimal akustik.

I 2012-2013 er al udvendig belægning lavet, mens der i 2012 er opført en stor dobbelt carport og et ekstra skur med overdækning. Haven indeholder en sydvendt træterrasse med en pyramidetrappe ned til græsplænen.

Det skønne hjem udfolder sig fra entréen i stueplan, hvor I straks bemærker de massive egetræsgulve og det imponerende lysindfald fra de store vinduespartier, der bader boligen i et naturligt dagslys.

Svane-køkkenet er en elegant kombination af elementer i hvid højglans og mørkt egetræ toppet af Corian-bordplader samt en Blanco-håndvask med Dornbracht-industriarmatur ledsaget af en Quooker og Miele-hvidevarer. Fra køkkenøen er der udsyn til spisebordet i alrummet med trappe ned til den rummelige stue.

Etagen afrundes af et værelse og et gæstetoilet, før I bevæger jer til førstesalen. Heroppe venter yderligere fire værelser og to lækre badeværelser med sorte granitgulve, Svane-møblement og Vola-armatur.

Kælderen rummer endnu et badeværelse, et hobbyrum, et vaskerum og tre depotrum.

En villa i særklasse, der skal opleves.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

anders@hensrik.dk

70 208 218