HELT ENERGIOPTIMERET VILLA PÅ ATTRAKTIV VEJ

KVARTERET:
Glæd jer til en attraktiv bolig med beliggenhed i et unikt og parklignende område i Jyllinge. Den centrale beliggenhed gør, at der er gåafstand til bus, indkøb, skole, daginstitution og Jyllinge Centret. Ligeledes ligger både sportshallen og svømmehallen i nærområdet. Via Helligkorsparken er der direkte adgang til fjorden, som indbyder til gåture i naturskønne omgivelser.

EJENDOMMEN:
Ejendommen fra 1999 er placeret på en 1000 kvm grund. Indenfor udfolder de 168 kvm sig via en optimal planløsning, som sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Oveni har boligen solceller og regnvandsopsamling, ligesom der er et nyt Nilan-luft-til-luft-anlæg og et varmesystem med luft-til-vand fra 2022.

Trumfkortet er det store opholdsmiljø med delvis åbne forbindelse mellem stuen og køkkenet-alrummet, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af det flotte lysindfald. Oveni er der udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.

Den åbne indretning giver jer mulighed for at prioritere familiens samvær på tværs af madlavning og hverdagens gøremål. Snedkerkøkkenet fremstår luftigt med hvide elementer, mens fronterne i mørkt træ skaber kant til det lyse udtryk. Her kan I tilberede middage og samtidig deltage i snakken ved spisebordet eller følge med i aktiviterne i stuen.

Forældresoveværelset er særligt lækkert med et walk-through-closet og eget badeværelse. I den modsatte ende af huset findes børneafdelingen med et nyrenoveret badeværelse og to værelser. Tilmed har børneværelserne opgang til hver sin hems, mens badeværelset er luksuriøst istandsat i 2021 og emmer af nordisk minimalisme med microcement på vægge og gulv. Endelig er der et kontor og et bryggers med adgang til værkstedet, som er ud over boligarealet.

Den dejlige grund bliver et forrygende supplement til huset. Haven har en græsplæne til børnenes leg, mens de tre terrasser indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der en dobbelt carport med adgang til husets bryggers.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

25213741