RUMMELIG VILLA MED PERFEKT BELIGGENHED I GADSTRUP

KVARTERET:
Denne velholdte og rummelige villa ligger på en stille vej med få minutters gang til skolen, børneinstitutioner, sportshal, fitnesscenter og idrætsplads via et stisystem direkte fra ejendommen, hvilket gør beliggenheden perfekt for børnefamilier. Derudover er der blot 250 meter til dagligvareindkøb og under 1 km til togstationen med direkte forbindelse til Roskilde og Køge.

EJENDOMMEN:
Det 200 kvm store hus fra 1969 er opført i hårdtbrændte røde mursten og fordelt på to plan. Taget af brune betontagsten er lagt i 2003 i forbindelse med etablering af husets 1. sal. Grunden er 923 kvm stor.

Huset består i stueetagen af bryggers med gulvvarme og nyt gasfyr fra 2019, stort Svanekøkken med spiseplads og nyt klinkegulv, stor lys entré med klinkegulv og trappe til 1. sal, brusebadeværelse med gulvvarme samt et børneværelse/kontor. Den store stue, som blev renoveret i 2014, har matlakeret egetræsgulv og en stor karnap med udsigt over haven og et skønt lysindfald. Både karnappen og stuens øvrige vinduer har trelags energiruder.

På 1. sal er der et brusebadeværelse med gulvvarme, et stort kontor, som let kan opdeles i to værelser samt et stort soveværelse, som ligeledes let kan opdeles i to værelser. I forbindelse med soveværelset er der desuden et walk-in closet. Det gennemgående gulv er af olieret egetræ.

Huset er opført i kvalitetsmaterialer, og under den løbende renovering mellem 1998 og 2019 er der ligeledes anvendt kvalitetsmaterialer, så huset fremstår gedigent, lyst og indbydende. I den store, hyggelige have er der god plads til at lege og nyde de lange sommeraftener på terrassen, og i drivhuset/orangeriet kan kaffen nydes fra det tidlige forår og til langt hen på efteråret.
Ejendommen består desuden af en stor carport samt et udhus/værksted i forlængelse af carporten.

En velholdt og tidssvarende bolig med mange gode værelser - og en beliggenhed der er perfekt til børnefamilien.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218