NYOPFØRT VILLA TIL 4,6 MIO.

DRØMMEN:
Hvis I drømmer om et nyt hus, så er her en god mulighed. Der foreligger tilbud fra Huscompagniet til opførelse af 166 kvm. hus med individuel indretning på netop denne grund. Kontakt os for yderligere informationer og materialebeskrivelse.

KVARTERET:
Ved indgangen til Osted ligger byens nye udstykning i et kuperet terræn, der giver en spændende nyt boligområde med mulighed for at bygge jeres drømmehus.
Byen kan dateres tilbage til 1246 og er startet som en klassisk landsby med omkringliggende gårde, hvor Møllegårdens jorder nu er omdannet til en spændende udstykning, med respekt og omtanke for naturen og det omkringliggende miljø.
Byens 2.200 indbyggere nyder godt af bl.a. både folke- og friskole, flere dagligvareforretninger samt adskillige fritids- og idrætstilbud ud over den omkringliggende natur. Og netop omgivelserne har fra start været indtænkt i lokalplanen, som har sikret friarealer og naturlig afvanding, der skaber luft og biodiversitet som indbyder til udeophold og perfekte omgivelser ikke mindst for børnefamilier.

GRUNDEN:
Grunden på 711 kvm. er måske den bedst beliggende, af dem som er tilbage. Og en af de få hvor der må opføres i to plan, og grunden er oplagt til at orientere haven mod syd og vest. Det er derfor en unik mulighed, at man nu kan erhverve en af de bedste grunde. Den er placeret på en lukket vej, i en udstykning hvor der er lagt vægt på børnevenlige veje og naturen der omgiver kvarteret.

Grunden leveres byggemodnet med vejadgang og stikledninger for kloak, el, vand og telefon og tilslutningsafgifterne er betalt - ialt kr. 88.000,-. Købers valg af varmekilde kan medføre supplerende tilslutningsafgifter.
Tilladte bebyggelsesgrad er 30% svarende til 213 kvm. som må opføres med en maksimal byggehøjde på 6,5 meter. Lokalplan 66 beskriver vilkårene og tankerne bag den spændende udstykning.

Her får I indbydende omgivelser og en god mulighed for at realisere jeres boligdrøm, tæt på alle relevante faciliteter, 10 minutter fra Roskilde.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

50602981

Lignende boliger til salg