FORMIDABEL BELIGGENHED VED DOMKIRKEN OG MED UDSIGT TIL FJORDEN

KVARTERET:
Ejendommen er nærmest nabo til domkirken og er fredeligt beliggende i byens hyggeligste stræde hvor kun beboere må køre. Beliggenheden bliver ikke mere central med gåafstand til byens liv med torvedage, strøgbutikker, cafeliv m.m. Du bor samtidig tæt på den hyggelige havn og byens parker. En virkelig optimal beliggenhed hvor ro og fred forenes, med alle byens faciliteter lige udenfor døren, og der er tilmed udsigt til fjorden. Det bliver ikke bedre.

EJENDOMMEN:
Duebrødre Kloster fik i 1988 denne, for området, passende ejendom opført. Klassisk i sit udtryk med gule sten, røde tegl og hvide vinduer, passer den fint ind i et af Roskildes ældste kvarterer lige ved domkirken. Fællesarealerne omfatter både plads til parkering af bil og cykel, men også en dejlig fælleshave, hvor udsigten til Roskilde fjord kan nydes i fulde drag. I kælderplanet er der fælles vaskefaciliteter, hvis man ønsker at bruge dem. Boligen opvarmes med fjernvarme og har et flot B i energimærke.

LEJLIGHEDEN:
Lejligheden er fordelt på to plan med i alt 110 kvm. bolig med et dejligt vue ned over hustagene på Sankt Jørgensbjerg og fantastisk udsigt til fjorden. Boligen er indrettet med åbent indgangsparti med garderobeskab og direkte adgang til stue/alrum med vinduespartier til både syd, vest og nord, som giver et gennemlyst og meget indbydende rum, hvor der er flere indretningsmuligheder. Der er tidligere givet betinget tilladelse til at opsætte en 6 kvm. stor altan, som vil have en betagende udsigt mod fjorden. Køkkenet er monteret med hvide grebsfri fronter og hvidevarer i stål for et stilrent look. Badeværelset er lyst og rummeligt med klinkegulv og et bruseområde, som er elegant afskærmet med glasvæg, der giver rummet et let udtryk. Fra stue/alrum er der trappe til underetagen, som byder på et stort soveværelse med god plads til at indrette hjemmekontor/-arbejdsplads. Fra soveværelset er der adgang til et stort walk-in rum, som ikke indgår i boligarealet, med masser af plads til garderoben. Alt andet kan nemt opbevares i det tilstødende depotrum. I alt er der 25 kvm. jfr. BBR til diverse opbevaring ud over boligarealet.

Der er direkte adgang til dette niveau, fra den fælles gårdsplads. Så det er nemt at få cykler m.m. ind i depotrummet ligesom man kan vælge at bruge denne adgang til lejligheden i hverdagen.

En unik lejlighed med en fantastisk udsigt og potentiale for etablering af altan.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218