5,4 meter til loftet!

Åbent hus uden tilmelding

11 juni kl. 11:50 - 12:10

IMPONDERENDE OG LYS LEJLIGHED I ARKITEKTTEGNET EJENDOM

KVARTERET:
Med direkte stisystem til den lokale - og fremragende - folkeskole, daginstitutioner og klub er boligen ideel til børnefamilien eller jer, der ønsker at bo midt i et rekreativt område. Her er løbestier, cykelruter og skovfitnessbane lige om hjørnet. Området har masser af sportsaktiviteter for eksempel rideskole, fodboldklub, badmintonhal, padelbaner og masser af andre fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Der er fem minutter på cykel til stationen og 24 minutter til København med toget. Trekroner har gode indkøbsmuligheder med alt fra økologisk gårdbutik, supermarkeder, apotek, cykelhandler, livstilsbutikker til sushi, mikrobryggeri og café.

EJENDOMMEN:
Ejendommen er opført i 2008. Lejlighederne har fælles grønne arealer med beplantning, bænke, grill, græsplæne og masser af plads til børn. Her er et rigtig godt naboskab samt en ejerforening med en god økonomi. Det er endvidere tilladt at have husdyr.

LEJLIGHEDEN:
Denne lyse og indflytningsklare lejlighed med en af de bedste beliggenheder i bebyggelsen, byder på to velindrettede etager og har et samlet boligareal på hele 126 kvm med god plads til hele familien.
Lejligheden indeholder en rummelig entré med plads til både sko og overtøj. Dejlig lys og meget højloftet stue/opholdsrum i åben forbindelse til et køkken med hvide elementer og god plads til spisearrangement. Lysindfaldet fra de store vinduespartier og udsigten til de grønne træer er med til at skabe en helt særlig atmosfære i rummet. Fra stuen er der udgang til lejlighedens sydvendte altan. På 1. sal finder man 3 lyse og rummelige værelser, der alle har indbyggede klædeskabe, repos samt lækkert, moderne badeværelse med vaskesøjle og gulvvarme. Under trappen til førstesalen er der et praktisk viktualierum med masser af opbevaringsmuligheder.

En fantastisk spændende lejlighed der absolut bør opleves.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

50602987