TOTALRENOVERET LEJLIGHED NÆR CENTRUM OG HAVNEN

KVARTERET:
Lejligheden er beliggende i et stille villakvarter centralt i Roskilde, kun godt 10 minutters gåafstand til bymidte og tilsvarende til det charmerende havnemiljø. Lejligheden ligger endvidere tæt på parkerne i Roskilde, dagligvareindkøb, skole, institutioner, Boserup skov
og offentlig transport. Det er ligeledes nemt og hurtigt at komme til motorvejsnettet mod København.

EJENDOMMEN:
Toetagers ejendom fra 1974 med velfungerende ejerforening. Særligt i sommerhalvåret kan du som lejlighedsejer nyde godt af ejendommens store fællesarealer, hvor du kan gå ned og sole dig og bruge de fælles faciliteter. Ejendommen byder også på cykelkælder, vaskefaciliteter samt gode parkeringsforhold.

LEJLIGHEDEN:
Boligen er på 73 kvm og blev totalrenoveret i 20/21 hvor der bla.. blev skiftet køkken, bad og lagt nye flotte trægulve. Så I får en smagfuld moderne lejlighed uden overbo og med masser af lys. Lejligheden er indrettet med entré/fordelingsgang med adgang til nydeligt køkken med stilrene linjer med hvide grebsfrie fronter og god opbevaringsplads, et lækkert badeværelse med gulvvarme og bruseplads som er elegant afgrænset med glas, samt et stort soveværelse med skabsvæg. Stuen er med rigelig plads til at indrette spiseplads og særskilt sofaarrangement eller om nødvendigt et ekstra værelse. Her får I to store vinduespartier mod vest, hvorfra der er kig til ejerforeningens grønne arealer.

Dette er en virkelig flot lejlighed på kanten til Skt. Jørgensbjerg og tæt på centrum, skov og vand.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981