4-VÆRELSES LEJLIGHED UD TIL TREKRONER SØ, MED EXCEPTIONELLE UDENDØRSAREALER

KVARTERET:
I kan se frem til en pragtfuld beliggenhed i Trekroner nær hverdagens gøremål og naturskønne områder, hvilket giver jer det bedste fra to verdener. Lejligheden ligger i første række til Trekroner Sø, og området byder også på et mangfoldigt dyreliv og grønne områder. Desuden finder I bus, indkøb, skole og daginstitution indenfor en radius af blot 700 meter. Endelig får I nem adgang til motorvejen.

EJENDOMMEN:
Den fireværelses lejlighed er placeret på anden sal i en moderne ejendom fra 2020. Indenfor udfolder de 107 kvm sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads. I kan glæde jer over fine parkeringsforhold med egen parkeringsplads. Tilmed er der en stor, fælles tagterrasse med udsigt over søen, som også tilgås fra 2. sal i netop denne opgang! Tilmed er der et beboerhus med egen terrasse og mulighed for at leje et værelse til sine gæster.

LEJLIGHEDEN:
Trumfkortet er den åbne forbindelse mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af de store glaspartier, som både sikrer et pænt lysindfald og giver udgang til en vestvendt altan. I stuen kan I samles om lækre middage, hyggelige brætspil eller nyde en stille stund på sofaen. Køkkenet udtrykker en tidløs elegance med hvide elementer. Her er god opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. Videre finder I tre værelser, hvoraf det ene har et depotrum, mens det andet værelse har udgang til en østvendt altan. Endelig er der et badeværelse, som er udnyttet på bedste vis med en bruseniche, et væghængt toilet og plads til vaskesøjlen. Desuden har boligen ventilationsanlæg og gulvvarme overalt. Udenfor kan I se frem til hele to altaner, hvor det i sommerhalvåret er oplagt at nyde frokosten under åben himmel. Som prikken over i'et understreges den naturskønne beliggenhed af den smukke udsigt til Trekroner Sø.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

70 208 218