Suverænt hus & garage

ELEGANT VILLA MED STOR ISOLERET GARAGE

KVARTERET:
I kan nu komme til at bo i et stille kvarter i et eksklusivt hjørne af Holbæk, som forener naturen med hverdagens gøremål. Nærområdet har mange børnefamilier og grønne arealer, ligesom I kan glæde jer over en højtliggende grund. I finder bus og indkøb indenfor én kilometer, mens skole, daginstitution og sportsfaciliteter er en kort cykeltur væk. Endelig inviterer skoven og vandet til hyggelige gåture, mens bilen hurtigt fører jer til centrum.

EJENDOMMEN:
Ejendommen fra 2021 står stort set som ny og er placeret på en 898 kvm grund. Indenfor udfolder de 180 kvm sig via en ideel planløsning, der sikrer jer både privatliv og samvær. Boligen har energimærkning A2015 og byder på et BWT-anlæg, genveksanlæg og en luft-til-vand-varmepumpe. Oveni får I nogle imponerende bonuskvadratmeter i den dobbelte carport med teknikrum samt den lækre garage med loft til kip, elport, gulvvarme, vand og kloak, der tilsammen åbner op for et utal af anvendelsesmuligheder.

Hjerterummet er det store køkken-alrum, som samler jer på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. Komforten er i top i det stilrene Vordingborg-køkken med integrerede Siemens-hvidevarer, en ovn i ergonomisk højde og plads til barstole ved køkkenbordet.

Køkken-alrummet ligger i forbindelse med stuen, som adskilles af en smuk murstensvæg. Begge rum fremtræder lette og indbydende med et skønt lysindfald og udgang til terrassen og haven, der på harmonisk vis forener inde og ude.

Glæd jer til en børneafdeling med to store værelser, et badeværelse og en entré med direkte udgang til carporten. I den modsatte ende af boligen findes et forældresoveværelse, som er særligt lækkert med eget badeværelse og walk-in-closet. Endelig er der et ekstra værelse/konto. Som bonus har det velbyggede hus murede gavle og udhæng.

Udenfor venter en have med en græsplæne til leg i det fri, mens den hyggelige terrasse indbyder til måltider under åben himmel.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

rasmus@hensrik.dk

25213741