FLOT LEJLIGHED MED 50 KVM TERRASSE

KVARTERT:
I bosætter jer i Trekroner med to minutters gåtur til centrum. Her finder I gode indkøbsmuligheder, caféer og fine forretninger foruden Trekroner Station. Nær adressen får I fornøjelsen af både skole og daginstitutioner, så hverdagen kommer til at glide let, og I er endvidere tæt på tilkørslen til motorvejen, hvis I pendler til København. På ti minutters gang kan I nå skøn natur ved Trekroner Søen, hvor der også er marker med køer, geder og får. Omkring ejendommen er der yderligere gode fællesfaciliteter, der blandt andet inkluderer en legeplads til de mindste.

EJENDOMMEN:
I den flotte ejendom fra 2015 ligger en indflytningsklar og lys lejlighed klar til overtagelse. Den byder på et samlende køkken-alrum, som både tæller stue og køkkenareal, og det stilrene og tidløse køkken fra Invita er placeret i det ene hjørne af rummet, mens en stor ø lader samtalerne flyde frit over madlavningen. Sofaen og langbordet er nemlig placeret i nærhed hertil, og der er masser af plads til besøg fra familie og venner. De store vinduer bidrager som bonus med et behageligt lysindfald. I får fornøjelsen af hele to badeværelser, hvor børnene kan deles om det ene, som ligger overfor de to soveværelser i gangen, mens de voksne får glæde af badeværelset ved soveværelset.

Fra stuen kan I træde ud på en 50 kvm stor, privat terrasse, der får morgensolen fra øst og hele dagen mod syd samt lidt aftensol fra vest. Her nydes ofte en eftermiddagsdrink og grillmaden kan også indtages her i hyggelige rammer.

En indbydende, moderne lejlighed i Trekroner, der bare venter på en ny familie.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Salg og vurdering

casper@hensrik.dk

70 208 218