LÆKKER NYBYGGET VILLA MED KIG TIL ROSKILDE FJORD

KVARTERET:
Der er her tale om en sjælden udbudt villa, dejlig beliggende på den rolige vej Prins Buris Vej midt i Roskilde.
Der er fra den nybyggede villa kig til Roskilde Fjord fra første sal. Her bosætter I jer tæt på alle dagligdagens gøremål, og i en radius af knap 700 meter finder I Klostermarkskolen, indkøb og pasningstilbud til de yngste. Bussen kører for enden af vejen, og så tager det blot ti minutter på cykel til Roskilde Station, den hyggelige bymidte og RO's Torv.

EJENDOMMEN:
Det indbydende trempelhus fra 2019 byder på to etager, som i alt fordeler hele 226 kvm. Villaen befinder sig på en grund med 760 kvm og præsenterer sig med en naturfarvet murstensfacade, der prydes af antracitgrå vinduer og døre. Hertil hører en carport og et skur, hvor den ene halvdel er isoleret. Familiens samlingspunkt i hverdagen bliver utvivlsomt i det anseelige køkken-alrum, som er placeret i stueplan. Her er der er et elegant akustikloft og et sublimt lysindfald fra terrassedøren. Madlavningen bliver tilmed en fornøjelse i HTH-køkkenet med soft close, Quooker og indbygget ovn i ergonomisk arbejdshøjde. I åben forbindelse ligger den dejlige stue, hvor der ligeledes er direkte udgang til terrassen. Stueplanet afrundes af et værelse, et godt bryggers og et badeværelse med bruseniche. På første sal med et vidunderligt vue til vandet er den store repos med en imponerende karnap indrettet som en ekstra stue. Dertil kommer fire fine værelser og et formidabelt badeværelse med italienske fliser og med Kuma-vask samt både bruseniche og badekar. Det er desuden værd at bemærke, at villaen er forsynet med en centralstøvsuger og med blødgøringsanlæg.

Haven er anlagt med græsplæne og en lækker terrasse mod sydvest, som er opført med Kildedal kompositbrædder. Her er der god plads til at indrette flere hyggelige zoner med havemøbler og stemningsskabende blomsterkrukker.

Alt i alt en indflytningsklar kvalitetsvilla med en attraktiv beliggenhed kig til Roskilde Fjord, og med flere solrige terrasser.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anne Löchte (barsel)

Ejendomsmægler, MDE

anne@hensrik.dk

70 208 218