KVARTERET
I hjertet af den populære stationsby Gadstrup finder I denne flotte og store villa, der er indflytningsklar og kan rumme den voksende familie. Her bliver I en del af en levende by med et godt naboskab og få minutters gang til indkøb, skole og pasningstilbud. Naturelskeren vil også hurtigt finde sig tilrette nær Gadstrup Mose, som er et besøg værd uanset årstiden.

EJENDOMMEN
I overtager en spændende ejendom, hvor hovedhuset er fra 1885, mens den harmoniske tilbygning er kommet til omkring 2007. Villaen er placeret på en 908 kvm grund, og indenfor venter 227 kvm fordelt over halvandet plan med gulvvarme i hele stueetagen.

Glæd jer til at udforske en smuk villa, hvor det originale, gule bindingsværkshus har stråtag og ledsages af den fuldmurede tilbygning med et mørkt skifertag. Boligen emmer af charme og er en perfekt kombination af landlig idyl og moderne, stilrene linjer.

I 2014 gennemgik stueetagen en omfattende istandsættelse, hvor der blev lagt massive trægulve, skiftet elinstallationer og opført nye indervægge og gavl. Spoler I frem til oktober 2021, er trægulvene slebet og lakeret, mens alle vægge og lofter er malet, så hjemmet står helt klar til nye ejere.

Stueetagen indeholder det hyggelige køkken i åben forbindelse til alrummet, hvor dagslyset strømmer ind fra ovenlysvinduerne og skaber en fantastisk atmosfære. Herfra er der udgang i begge sider til en gård og til haven.

Køkkenet fører ligeledes til dagligstuen med en mellemgang til to værelser og et brusebadeværelse. På den anden side af alrummet er endnu et badeværelse med et badekar og en bruseniche, et soveværelse samt det praktiske bryggers. Bevæger I jer til førstesalen, finder I et gennemgangsværelse og yderligere to værelser.

Udenfor nydes sommerhalvåret på terrassen i den solrige have med græsplæne og plads til leg.

Alt i alt en lækker, lys og indflytningsklar villa til den store familie.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Sanne Svendsen

Ejendomsmægler, MDE

sanne@hensrik.dk

70 208 218